Hebreerbrevet 1:5
Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Men atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.
7 Og om Englene siger han: Han bruger sine Engle som Vinde og sine Tjenere som Ildslue.
8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
4 og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem.
5 Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.
6 Ligesom han og siger et andet Sted: Du er en Præst til evig Tid efter Melchisedeks Viis.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.
5 Thi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale.
6 Men En haver vidnet etsteds, sigende: Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu? eller et Menneskes Søn, at du agter paa ham?
7 Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;
8 alle Ting lagde du under hans Fødder. Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.
9 Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.
10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.
11 Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 sigende: Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden.
13 Og atter: Jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: See, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.
5 (da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?
14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.
27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.
3 (han er) uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, haver hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
18 Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;
23 paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
3 om hans Søn, — som er født af Davids Æt efter Kjødet,
34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,
5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
18 og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
44 Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn?
7 Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
45 Efterdi David nu kalder ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?
16 Thi ingensteds antager han sig Englene, men Abrahams Afkom antager han sig.
35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile —
36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
6 Jeg, jeg haver sagt: I ere Guder, og I ere alle den Høiestes Børn.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer vilde du ikke, men et Legeme beredte du mig;
7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,