2 Korinterne 6:18
og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Hvad Samqvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
6 Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
7 Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
16 Derfor er der skrevet: Vorder hellige, thi jeg er hellig.
13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
26 I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.
1 Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.
2 I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er.
14 Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
15 Thi I annammede ikke atter en Trældoms Aand til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, ved hvilken vi raabe: Abba, Fader!
16 Den samme Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
7 Den, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han skal være mig en Søn.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
62 Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren,
4 Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
10 Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.
17 Og de skulle være mine, sagde den Herre Zebaoth, paa den Dag, naar jeg vil gjøre mig en synderlig Eiendom, og jeg vil spare dem, som en Mand sparer sin Søn, der tjener ham.
11 Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
1 Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk.
6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?
7 Og jeg vil tage eder mig til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den, som udfører eder fra (at være) under de Ægypters Byrder.
6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.
7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?
12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og vil være eder til en Gud; og I, I skulle være mig til et Folk.
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
6 Jeg, jeg haver sagt: I ere Guder, og I ere alle den Høiestes Børn.
1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
36 Dersom da Sønnen faaer frigjort eder, skulle I være virkeligen frie.
5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes.
1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.
6 og haver gjort os til Konger og Præster for Gud og sin Fader! Ham være Ære og Kraft i al Evighed! Amen.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
6 Thi jeg, Herren, forandres ikke; derfor ere I, Jakobs Børn, ikke fortærede.
6 een Gud og Alles Fader, som er over Alle og ved Alle og i Eder alle.
13 Men til lige Gjengjæld — jeg taler som til (mine) Børn — udvider ogsaa I (eders Hjerter)!
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
17 Men hvo, som hænger ved Herren, er een Aand (med ham).
23 men I ere Christi, men Christus er Guds.