Salmenes bok 82:6
Jeg, jeg haver sagt: I ere Guder, og I ere alle den Høiestes Børn.
Jeg, jeg haver sagt: I ere Guder, og I ere alle den Høiestes Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Men I skulle døe som et Menneske, og som en af Fyrsterne skulle I falde.
8 Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg haver sagt: I ere Guder?
35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile —
36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
1 Asaphs Psalme. Gud staaer i Guds Menighed, han dømmer midt iblandt Guderne.
4 Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,
5 (da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.
6 Men En haver vidnet etsteds, sigende: Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu? eller et Menneskes Søn, at du agter paa ham?
7 Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.
27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.
5 Thi omendskjøndt der og ere saakaldte Guder enten i Himmelen eller paa Jorden, — saasom der ere mange Guder og mange Herrer —
23 Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, saa kunne vi vide, at I ere Guder; ja gjører vel eller gjører ilde, saa ville vi see os om og besee det med hverandre.
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
6 Men atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.
18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden.
3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
26 I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.
16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
18 og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
6 og haver gjort os til Konger og Præster for Gud og sin Fader! Ham være Ære og Kraft i al Evighed! Amen.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
5 Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.
23 men I ere Christi, men Christus er Guds.
6 Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 Og Herren sagde til Mose: See, jeg haver sat dig til en Gud for Pharao, og Aron, din Broder, skal være din Prophet.
33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.
19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.
12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.