Apostlenes gjerninger 13:33

Original Norsk Bibel 1866

som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 2:7 : 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
  • Hebr 5:5 : 5 Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.
  • Hebr 1:5-6 : 5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn. 6 Men atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;

    31 og han blev seet mange Dage af dem, som vare gangne med ham op fra Galilæa til Jerusalem, hvilke ere hans Vidner for Folket.

    32 Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum;

  • 80%

    34 Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.

    35 Derfor siger han og i en anden (Psalme): Du skal ikke tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

  • Sal 2:6-8
    3 vers
    80%

    6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

    7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

    8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.

  • 5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.

  • 75%

    22 Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede og sagde: Jeg haver fundet David, Isai (Søn), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.

    23 Af dennes Afkom opreiste Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesum;

  • 73%

    28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —

    29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

    30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,

    31 saae han forud og talede om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse.

    32 Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.

    33 Derfor, efterat han er ophøiet hos Guds høire Haand og haver annammet den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen, udgydede han den, som I see og høre.

    34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

    36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.

  • 5 Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.

  • 73%

    24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.

    25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.

    26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;

  • 37 men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.

  • Rom 1:3-4
    2 vers
    72%

    3 om hans Søn, — som er født af Davids Æt efter Kjødet,

    4 som kraftigen blev beviist at være Guds Søn efter Helligheds Aand ved Opstandelsen fra de Døde, Jesus Christus (nemlig) vor Herre,

  • 13 Og atter: Jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: See, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig.

  • 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.

  • 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,

  • 8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.

  • 40 ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares,

  • 13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.

  • 42 og David selv siger (dog) i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

  • 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.

  • 69%

    26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.

    27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.

  • 10 og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.

  • 69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,

  • 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.

  • 69%

    36 Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

    37 Saa kalder da David selv ham en Herre, og hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte ham gjerne.

  • 2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,

  • 30 Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ.

  • 44 Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn?

  • 15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.

  • 17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.

  • 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.

  • 7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,

  • 43 Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger: