Apostlenes gjerninger 3:13

Original Norsk Bibel 1866

Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 22:32 : 32 Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
  • Matt 27:2 : 2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
  • Joh 19:15 : 15 Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren.
  • Apg 7:32 : 32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
  • Apg 13:27-28 : 27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat; 28 og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.
  • Apg 22:14 : 14 Men han sagde: Vore Fædres Gud haver beskikket dig, at du skulde kjende hans Villie og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund;
  • Ef 1:20-23 : 20 som han udviste i Christo, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene, 21 langt over alt Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende, 22 og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden, 23 der er hans Legeme, hans Fylde, som opfylder Alt i Alle.
  • Fil 2:9-9 : 9 Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn; 10 saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
  • Hebr 2:9 : 9 Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.
  • Hebr 11:9-9 : 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud. 11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det. 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt. 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden. 14 Thi de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland. 15 Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage; 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad.
  • Åp 1:5 : 5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,
  • Åp 1:18 : 18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
  • Apg 2:23-24 : 23 denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel; 24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.
  • Apg 2:33-36 : 33 Derfor, efterat han er ophøiet hos Guds høire Haand og haver annammet den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen, udgydede han den, som I see og høre. 34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel. 36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.
  • Apg 5:30-31 : 30 Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ. 31 Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
  • 2 Mos 3:6 : 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
  • Sal 2:6-9 : 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg. 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag. 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom. 9 Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem. 10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden! 11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse. 12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Veien, naar hans Vrede om et Lidet skal optændes; salige ere alle de, som forlade sig paa ham.
  • Sal 105:6-9 : 6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn! 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden. 8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter — 9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak. 10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
  • Sal 110:1-2 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel. 2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
  • Matt 11:27 : 27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.
  • Matt 20:19 : 19 og overantvorde Hedningerne ham til at bespotte og hudstryge og korsfæste (ham); og paa den tredie Dag skal han opstaae.
  • Matt 27:17-25 : 17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas, eller Jesum, som kaldes Christus? 18 Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham. 19 Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru (Bud) til ham og lod sige: Befat dig intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget idag i Drømme for hans Skyld. 20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum. 21 Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas. 22 Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes! 23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes! 24 Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand og toede Hænderne i Folkets Paasyn og sagde: Jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod, seer I dertil. 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
  • Matt 28:18 : 18 Og Jesus traadte frem, talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.
  • Mark 15:11 : 11 Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
  • Luk 23:4 : 4 Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.
  • Luk 23:16-23 : 16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs. 17 Men han var forpligtet til at lade dem Een løs paa Høitiden. 18 Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs! 19 — hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. — 20 Pilatus raabte da atter til dem og vilde lade Jesum løs. 21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham! 22 Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs. 23 Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.
  • Joh 3:35-36 : 35 Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand. 36 Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
  • Joh 5:22-23 : 22 Thi Faderen dømmer ikke heller Nogen, men haver givet Sønnen al Dom, 23 paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
  • Joh 7:39 : 39 — Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troede paa ham; thi den Hellig-Aand var ikke endnu (given), fordi Jesus var ikke endnu forklaret. —
  • Joh 12:16 : 16 Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
  • Joh 13:31-32 : 31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. 32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
  • Joh 16:14-15 : 14 Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde eder. 15 Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde eder.
  • Joh 17:1-5 : 1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig; 2 ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det at han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv. 3 Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesum Christum. 4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre. 5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
  • Joh 18:40 : 40 Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.
  • Joh 19:12 : 12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    14 Men I fornegtede den Hellige og Retfærdige, og bade, at en Morder maatte skjenkes eder.

    15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.

    16 Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, som I see og kjende; og Troen ved ham gav ham denne fuldkomne Helbredelse for alles eders Øine.

    17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster.

    18 Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide.

  • 79%

    29 Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.

    30 Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ.

    31 Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

  • 75%

    22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,

    23 denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel;

  • 12 Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?

  • 73%

    26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.

    27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;

  • 73%

    9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,

    10 da skal det være eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi den Nazaræers Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette (Navn) staaer denne helbredet her for eders Øine.

    11 Han er den Steen, som er bleven agtet for Intet af eder, I Bygningsmænd, den, som er bleven til en Hovedhjørnesteen.

  • 17 Dette Folks, Israels, Gud udvalgte vore Fædre og ophøiede Folket, der de boede som Udlændinge i Ægypti Land, og førte dem derfra med en høi Arm.

  • 36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.

  • 72%

    30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;

    31 og han blev seet mange Dage af dem, som vare gangne med ham op fra Galilæa til Jerusalem, hvilke ere hans Vidner for Folket.

    32 Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum;

    33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.

  • 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,

  • 70%

    25 I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

    26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.

  • 20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

  • 27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,

  • 70%

    39 og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ,

    40 ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares,

  • 1 I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder!

  • 17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,

  • 15 hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod,

  • 38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse;

  • 17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas, eller Jesum, som kaldes Christus?

  • 32 Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.

  • 45 Dette annammede vore Fædre, og indførte det med Josva i Landet, som Hedningerne havde inde, hvilke Gud uddrev fra vore Fædres Aasyn, indtil Davids Dage,

  • 69%

    12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

    13 Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;

  • 16 Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

  • 69%

    14 Men han sagde: Vore Fædres Gud haver beskikket dig, at du skulde kjende hans Villie og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund;

    15 thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du haver seet og hørt.

  • 35 Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort?

  • 7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?

  • 2 Men han sagde: I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud aabenbaredes for vor Fader Abraham, der han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Charan;

  • 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;

  • 14 og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.

  • 9 Men Pilatus svarede dem og sagde: Ville I, at jeg skal give eder den Jødernes Konge løs?

  • 14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;

  • 73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,

  • 20 og at han maa sende den eder forud forkyndte Jesum Christum,