Apostlenes gjerninger 2:36
Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.
Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10da skal det være eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi den Nazaræers Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette (Navn) staaer denne helbredet her for eders Øine.
11Han er den Steen, som er bleven agtet for Intet af eder, I Bygningsmænd, den, som er bleven til en Hovedhjørnesteen.
22I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,
23denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel;
24ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.
36Hvad det Ord angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han i Evangeliet lod forkynde Fred ved Jesum Christum, — han er Alles Herre —
37da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, hvilket begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede;
37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
38Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
30Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ.
31Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.
33Derfor, efterat han er ophøiet hos Guds høire Haand og haver annammet den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen, udgydede han den, som I see og høre.
34Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,
35indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
12Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?
13Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.
38Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse;
39og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ,
22Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!
15Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
16Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, som I see og kjende; og Troen ved ham gav ham denne fuldkomne Helbredelse for alles eders Øine.
17Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster.
18Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide.
27Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
7Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?
8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!
14Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
36Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
20og at han maa sende den eder forud forkyndte Jesum Christum,
19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
20Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.
29Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
27Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
15Men jeg sagde: Herre, hvo er du? men han sagde: Jeg er Jesus, hvem du forfølger.
42Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer.
69Og vi have troet og erkjendt, at du er Christus, den levende Guds Søn.
9Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn;
3Derfor kundgjør jeg eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, siger Jesum at være en forbandet Ting; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Hellig-Aand.
15hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod,
32Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
35Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren.
30Men Gud opreiste ham fra de Døde;
8Men jeg svarede: Hvo er du, Herre? og han sagde til mig: Jeg er Jesus, den Nazaræer, som du forfølger.
33som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.
11og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
43Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger:
37Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham (saaledes) skreven: Denne er Jesus, den Jødernes Konge.
3Og han udlagde og forklarede, at det burde Christum at lide og opstaae fra de Døde, og (sagde): Denne Jesus, som jeg forkynder eder, er Christus.