Apostlenes gjerninger 2:35

Original Norsk Bibel 1866

indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ἕως ἂν θῶ τοὺς ἐχθρούς σου ὑποπόδιον τῶν ποδῶν σου.

Translitterasjon

Until an thō the echthrous of you hupopodion of the podōn of you.

Grammatikkdetaljer

• *an*: particle - modal particle with subjunctive
• *thō*: aorist active subjunctive, 1st person singular - I place/make
• *echthrous*: accusative, masculine, plural - enemies
• *hupopodion*: accusative, neuter, singular - footstool
• *podōn*: genitive, masculine, plural - of feet

Ordbetydninger

• *thō*: place/put/make
• *echthrous*: enemies/foes/hostile ones
• *hupopodion*: footstool/support under the feet
• *podōn*: feet/lower extremities

Henviste vers

• 1 Mos 3:15 : 15 Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Qvinden, og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den samme skal sønderknuse dit Hoved, men du, du skal sønderknuse hans Hæl.
• Jos 10:24-25 : 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
• Sal 2:8-9 : 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom. 9 Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem. 10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden! 11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse. 12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Veien, naar hans Vrede om et Lidet skal optændes; salige ere alle de, som forlade sig paa ham.
• Sal 18:40-42 : 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem. 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
• Sal 21:8-9 : 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble. 9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere. 10 Du skal gjøre dem som en gloende Ovn i din Vredes Tid; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og en Ild skal fortære dem. 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn. 12 Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.
• Sal 72:9 : 9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
• Jes 49:23 : 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
• Jes 59:18 : 18 Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
• Jes 60:14 : 14 Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.
• Jes 63:4-6 : 4 Thi (jeg havde) Hevns Dag i mit Hjerte, og mine Igjenløstes Aar var kommet. 5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig. 6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.
• Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
• Luk 20:16-18 : 16 Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee! 17 Men han saae paa dem og sagde: Hvad er da dette, som er skrevet: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen. 18 Hver, som falder paa denne Steen, bliver sønderstødt; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.
• Rom 16:20 : 20 Men Fredens Gud skal snart knuse Satanas under eders Fødder. Vor Herres Jesu Christi Naade være med eder! Amen.
• Åp 19:19-20:3 : 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød. 1 Og jeg saae en Engel fare ned fra Himmelen, som havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand. 2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar, 3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
• Åp 20:8-9 : 8 Og han skal udgaae at forføre Folkene fra Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, at forsamle dem til Strid; deres Tal er som Havets Sand. 9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem. 10 Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed. 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem. 12 Og jeg saae de Døde, Smaae og Store, staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens (Bog); og de Døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gjerninger. 13 Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger. 14 Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Denne er den anden Død. 15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.