Salmenes bok 47:3

Original Norsk Bibel 1866

Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 18:47 : 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
  • Sal 81:14 : 14 Gid mit Folk vilde høre mig, (gid) Israel vilde vandre paa mine Veie!
  • Sal 110:1 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
  • 1 Kor 15:25 : 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.
  • Fil 3:21 : 21 som skal forvandle vor Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.
  • 5 Mos 33:29 : 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
  • Jos 10:24-25 : 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
  • Jos 21:44 : 44 Og Herren gav dem Rolighed trindt omkring, efter alt det, som han havde svoret deres Fædre; og der bestod Ingen for deres Ansigt af alle deres Fjender; Herren gav alle deres Fjender i deres Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!

  • 4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.

  • 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,

  • 6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.

  • 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).

  • 34 til at knuse under sine Fødder alle Bundne paa Jorden,

  • 8 alle Ting lagde du under hans Fødder. Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.

  • 43 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 71%

    38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

    39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

  • 71%

    8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.

    9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.

  • 71%

    44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

    45 Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig.

  • 7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,

  • 8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.

  • 13 Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,

  • 70%

    5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.

    6 En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.

  • 6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.

  • 70%

    39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.

    40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 6 Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.

  • 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.

  • 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 27 Thi han haver lagt alle Ting under hans Fødder. Men naar han siger, at alle Ting ere (ham) underlagte, da er det aabenbart, at (det er) ham undtagen, som haver underlagt ham alle Ting.

  • 11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.

  • 44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),

  • 6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.

  • 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

  • 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.

  • 8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.

  • 3 Og I skulle undertræde de Ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, hvilken jeg gjør, siger den Herre Zebaoth.

  • 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.

  • 42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.

  • 23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.

  • 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øine vare paa Hedningerne; de Gjenstridige skulle ikke ophøie sig selv. Sela.

  • 17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.

  • 22 og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden,

  • 11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.

  • 7 Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

  • 13 Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.

  • 3 Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord.