Salmenes bok 106:42

Original Norsk Bibel 1866

Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 4:3 : 3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.
  • Dom 10:12 : 12 og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    40Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

    41Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.

  • 80%

    43Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

    44Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

  • 39Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 75%

    10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

    11Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem.

  • 46Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

  • 73%

    26Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

    27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

    28Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.

  • 73%

    11— fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

    12Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

    13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 42De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,

  • 72%

    26Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,

    27og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene.

  • 9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.

  • 72%

    14Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt.

    15I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.

  • 36Og de tjente deres Afguder, og de bleve dem til en Snare.

  • 2Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere.

  • 71%

    61Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand.

    62Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv.

  • 6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 37Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.

  • 6Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.

  • 14Gid mit Folk vilde høre mig, (gid) Israel vilde vandre paa mine Veie!

  • 18Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.

  • 44Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),

  • 2De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.

  • 23Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.

  • 30Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.

  • 11Men derefter vendte de om og toge tilbage de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde udladet fri, og de undertvang dem til Tjenere og til Tjenestepiger.

  • 2de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.

  • 9Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.

  • 11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 29Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.

  • 10Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 12og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.

  • 16Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.

  • 38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 33Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.

  • 40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 25Han omvendte deres Hjerte, at de hadede hans Folk, at de handlede trædskeligen mod hans Tjenere.

  • 3Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

  • 5Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.