Salmene 106:46

Original Norsk Bibel 1866

Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esra 9:9 : 9 Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.
  • Jer 42:12 : 12 Og jeg vil give eder Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og føre eder i eders Land igjen.
  • 1 Kong 8:50 : 50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;
  • 2 Krøn 30:9 : 9 Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn faae Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig, og skal ikke lade (sit) Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham.
  • Neh 1:11 : 11 Ak. Herre! Kjære, lad dit Øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, de, som have Lyst til at frygte dit Navn, og Kjære, lad det lykkes for din Tjener idag, og giv ham Barmhjertigheder for denne Mands Ansigt; men jeg var (da) Kongens Mundskjenk.
  • Jer 15:11 : 11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.

    42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

    43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

    44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

    45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

  • 47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

  • 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;

  • 6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 37 og de tage det igjen til Hjerte udi Landet, hvor de ere fangne udi, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Fængsels Land og sige: Vi have syndet, handlet ilde og været ugudelige,

  • 47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige,

  • 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,

  • 4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,

  • 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,

  • 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 71%

    7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.

    8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.

  • 71%

    27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

    28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.

  • 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.

  • 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

  • 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).

  • 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.

  • 6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.

  • 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;

  • 3 da skal Herren din Gud omvende dit Fængsel og forbarme sig over dig, og omvende og forsamle dig fra alle de Folk, hvorhen Herren din Gud havde bortspredt dig.

  • 11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.

  • 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,

  • 2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,

  • 4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.

  • 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 3 Thi de, som holdt os fangne, begjærede der af os, (at vi skulde synge) Ord af en Sang, og de, som kom os til at hyle, (begjærede, at vi skulde være) glade, (sigende:) Synger for os (noget) af Zions Sang.

  • 21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

  • 24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.

  • 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.

  • 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;

  • 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.

  • 43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • 12 Og jeg vil give eder Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og føre eder i eders Land igjen.

  • 14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.

  • 2 De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.

  • 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.

  • 1 Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.