Salmene 106:26
Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27 og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.
23 Jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand over dem i Ørken til at adsprede dem iblandt Hedningerne og at bortkaste dem i Landene,
10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:
14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.
42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt.
15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
15 Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —
15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende.
16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem.
60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene.
61 Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv.
31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.
26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.
27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.
20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.
27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.
28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?
25 Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
28 at det Lands (Indbyggere), fra hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og for hans Hads Skyld til dem, førte han dem ud, at slaae dem ihjel i Ørken.
23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.
21 Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken?
5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.