Salmene 78:28
Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre,
24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke.
27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
31 Da foer der et Veir ud fra Herren, og førte Vagteler fra Havet, og strøede (dem) over Leiren, her ved en Dags Reise, og der ved en Dags Reise (langt), trindt omkring Leiren, og ved to Alen (høit) over Jorden.
32 Da stod Folket op den samme ganske Dag og den ganske Nat og den anden ganske Dag, og de sankede Vagteler; hvo mindst havde, havde sanket ti Homer; og de bredte dem flux ud trindt omkring Leiren.
33 Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.
48 Og han overantvordede deres Dyr til Hagelen, og deres Fæ til Gløder.
49 Han sendte sin grumme Vrede paa dem, Grumhed og Vrede og Angest, som sendtes ved onde Tings Bud.
50 Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse,
32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken?
20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?
9 Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.
13 Og det skede om Aftenen, at der kom Vagteler og bedækkede Leiren; og om Morgenen laae Duggen trindt omkring Leiren.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
27 og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
22 Mon der skal slagtes smaat Qvæg og stort Qvæg for dem, at der kan findes (nok) til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan findes (nok) til dem?
45 Han havde sendt allehaande Uting paa dem, som aad dem, og Frøer, som fordærvede dem.
46 Og han gav Kornormen deres Grøde, og Græshoppen deres Arbeide.
18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde.
28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.
39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
15 Da gav han dem det, de begjærede, men sendte Fordærvelse paa deres Sjæl.
31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.