Job 36:31
Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
13 enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
16 Saa skulde han og have afvendt dig fra Angestens Strube til et rumt (Sted), hvor der er ikke snevert, og dit Bord (skulde have været) roligt og fuldt med Fedme.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
6 Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
9 for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
6 Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.