Job 36:30

Original Norsk Bibel 1866

See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 1:9 : 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa.
  • 2 Mos 14:22 : 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
  • 2 Mos 14:28 : 28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem.
  • 2 Mos 15:4-5 : 4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav. 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
  • Job 38:8-9 : 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Job 38:25 : 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
  • Job 38:34-35 : 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? 35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
  • Sal 18:11-16 : 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger. 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul. 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem. 16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
  • Sal 104:5-9 : 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid. 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
  • Luk 17:24 : 24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.

    32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.

  • 29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?

  • 77%

    8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.

    9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.

    10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

  • 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

  • 75%

    2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.

    3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

  • 74%

    11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.

    12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;

  • 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

  • 74%

    24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.

    25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,

  • 74%

    28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,

    29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

  • 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

  • 12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.

  • 3 Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?

  • 27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 73%

    24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.

    25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • 27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

  • 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.

  • 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.

  • 9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.

  • 15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?

  • 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.

  • 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.

  • 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.

  • 21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.

  • 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,

  • 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,

  • 11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.