Salmene 107:24

Original Norsk Bibel 1866

— de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 38:8-9 : 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Sal 95:5 : 5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
  • Sal 104:24-27 : 24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme. 25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store. 26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi. 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

    22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.

    23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande,

  • 82%

    25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

    26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

    27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

    28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

    29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

    30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

    31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 76%

    24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.

    25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.

    26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.

    27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.

  • 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.

  • 24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

  • 73%

    11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.

  • 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

  • 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 7 Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!

  • 5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.

  • 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.

  • 5 Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.

  • 16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,

  • 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,

  • 4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

  • 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

  • 24 Men der de hørte det, opløftede de samdrægtigen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

  • 2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.

  • 41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 37 Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

  • 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

  • 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

  • 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 15 Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.