Job 9:8
som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,
10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
8 Den, som gjør Syvstjernen og Orion, og omvender Dødens Skygge til Morgenen, og gjør Dagen, at den bliver mørk som Natten, den, som kalder ad Havets Vande og udøser dem ovenpaa Jorden, — Herren er hans Navn,
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,
6 Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
14 Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?