Job 38:11

Original Norsk Bibel 1866

og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 89:9 : 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
  • Sal 93:3-4 : 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger). 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
  • Ordsp 8:29 : 29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
  • Jes 27:8 : 8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
  • Mark 4:39-41 : 39 Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille. 40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro? 41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?
  • Luk 8:32-33 : 32 Men der var sammesteds en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs paa Bjerget; og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedede dem det. 33 Men Djævlene, som fore ud af Mennesket, fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig hastelig af Bakken i Søen og druknede.
  • Åp 20:2-3 : 2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar, 3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
  • Åp 20:7-8 : 7 Og naar de tusinde Aar ere fuldendte, skal Satanas løses af sit Fængsel. 8 Og han skal udgaae at forføre Folkene fra Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, at forsamle dem til Strid; deres Tal er som Havets Sand.
  • Job 1:22 : 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
  • Job 2:6 : 6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.
  • Sal 65:6-7 : 6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet, 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
  • Sal 76:10 : 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

    13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

  • 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),

  • 77%

    28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,

    29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.

  • 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

  • 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.

  • 75%

    10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

    11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.

    12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

  • 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

  • 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.

  • 73%

    33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?

    34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

  • 8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

  • 7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?

  • 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,

  • 19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.

  • 11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

  • 71%

    3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).

    4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.

  • 9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.

  • 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

  • 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 70%

    24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

    25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?

  • 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?

  • 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.

  • 15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,

  • 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 18 Gid du vilde agte paa mine Bud! da skulde din Fred være som Floden, og din Retfærdighed som Havets Bølger.

  • 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!

  • 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

  • 15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,

  • 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

  • 5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,

  • 3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.