Jobs bok 26:10
Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet.
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),
11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.
16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
17 Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.