Jobs bok 26:7
Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet.
Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
13 Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
17 Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde.
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
3 Naar jeg faaer det bestemte (Embede), da vil jeg, jeg dømme med al Oprigtighed.
12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.