Salmene 75:3

Original Norsk Bibel 1866

Naar jeg faaer det bestemte (Embede), da vil jeg, jeg dømme med al Oprigtighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 2:8 : 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
  • Jes 24:19 : 19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
  • Jes 49:8 : 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
  • Hebr 1:3 : 3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
  • 1 Sam 18:7 : 7 Og Qvinderne sang mod hverandre, da de legede, og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde.
  • 1 Sam 25:28 : 28 Kjære, forlad din Tjenesteqvindes Overtrædelse; thi Herren skal vist gjøre min Herre et bestandigt Huus, thi min Herre Haver ført Herrens Krige; derfor lad intet Ondt findes hos dig i dine Dage.
  • 1 Sam 31:1-7 : 1 Og Philisterne strede imod Israel; og Israels Mænd flyede for de Philisters Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboæ Bjerg. 2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner. 3 Og Krigen blev svar imod Saul, og Skytterne fandt ham, Mænd, som skjøde med Bue; og han blev meget saaret af Skytterne. 4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa. 5 Der hans Vaabendrager saae, at Saul var død, da faldt han, han ogsaa paa sit Sværd og døde med ham. 6 Saa døde Saul og hans tre Sønner og hans Vaabendrager, ogsaa alle hans Mænd tillige paa den samme Dag. 7 Og der Israels Mænd, som vare paa hiin Side Dalen, og som vare paa hiin Side Jordanen, saae, at Israels Mænd vare bortflyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de Stæderne og flyede; saa kom Philisterne og boede i dem.
  • 2 Sam 5:2 : 2 Dertilmed tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa haver Herren sagt til dig: Du, du skal føde mit Folk Israel, og du, du skal være en Fyrste over Israel.
  • Sal 60:1-3 : 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære; 2 der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde. 3 Gud! du forkastede os, du sønderrev os; du var vred, vend om til os.
  • Sal 78:60-72 : 60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene. 61 Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand. 62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv. 63 Ild aad dets unge Mandkjøn, og dets Jomfruer bleve ugifte. 64 Dets Præster faldt ved Sværd, og dets Enker græd ikke. 65 Da opvaagnede Herren som en Sovende, som en Vældig, der raaber med Fryd af Viin. 66 Og han slog sine Fjender bag til, han gjorde dem en evig Skam. 67 Og han forkastede Josephs Paulun, og udvalgte ikke Ephraims Stamme. 68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. 69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig. 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne. 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv. 72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
  • Jes 24:1-9 : 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham. 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord. 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige. 5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet. 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den. 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,

  • 11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.

  • 73%

    2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

    3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 2 Vi takke dig, Gud! vi takke, at dit Navn er nær; man fortæller dine underlige Ting.

  • 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.

  • 3 sandelig, Grundvoldene nedbrydes; hvad haver en Retfærdig at gjøre?

  • 11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

  • 6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

  • 71%

    19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.

    20 Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.

  • 25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.

  • 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

  • 4 Landet og alle de, som boe derudi, vare smeltede; jeg, jeg befæstede dets Piller. Sela.

  • 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.

  • 70%

    1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.

    2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.

  • 1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.

  • 69%

    8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?

    9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,

  • 22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,

  • 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

  • 18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.

  • 2 der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.

  • 5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.

  • 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 6 Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.

  • 18 Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.

  • 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.

  • 3 Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion.

  • 13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.

  • 6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,

  • 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.

  • 8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.

  • 7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

  • 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.

  • 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.

  • 7 Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet.

  • 12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.

  • 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.

  • 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,

  • 5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.

  • 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.