1 Samuelsbok 2:8
som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
6 En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.
13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.