Salmenes bok 20:8

Original Norsk Bibel 1866

Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 5:31 : 31 Saa skulle, Herre, alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være, ligesom Solen udgaaer i sin Kraft. Og Landet hvilede fyrretyve Aar.
  • Sal 34:21-22 : 21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt. 22 Ondt skal dræbe en Ugudelig, og de, som hade den Retfærdige, skulle dømmes skyldige.
  • Sal 125:1 : 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
  • Sal 146:5-9 : 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud, 6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig, 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne. 8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige. 9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
  • Jer 17:7-8 : 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
  • Mika 7:8 : 8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 7 Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.

  • 75%

    38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

    39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

  • 12 Lad den Hovmodiges Fod ikke komme over mig, og de Ugudeliges Haand ikke bortstøde mig.

  • 9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.

  • 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).

  • 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 73%

    39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.

    40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.

  • 16 Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.

  • 13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.

  • 20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.

  • 4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.

  • 10 Nu vil jeg gjøre mig rede, siger Herren, nu vil jeg ophøie mig, nu vil jeg ophøies.

  • 19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.

  • 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion.

  • 12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 70%

    25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

    26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.

  • 1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

    12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 8 Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.

  • 6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.

  • 16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.

  • 10 Teglstene ere faldne, men vi ville bygge med huggen Steen, Morbærtræer ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer derfor.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,

  • 24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.

  • 29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.

  • 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.

  • 13 Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.

  • 69%

    4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

    5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.

  • 23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

  • 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

  • 16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.

  • 7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

  • 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

  • 8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.

  • 2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

  • 12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.

  • 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.

  • 10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.