Salmenes bok 36:12
Lad den Hovmodiges Fod ikke komme over mig, og de Ugudeliges Haand ikke bortstøde mig.
Lad den Hovmodiges Fod ikke komme over mig, og de Ugudeliges Haand ikke bortstøde mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.
7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
11 Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
1 Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.
2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.
8 Du, Herre! du skal bevare dem, du skal vogte dem fra denne Slægt evindeligen.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges tilsammen, de Ugudelige skulle udryddes paa det Sidste.
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
7 De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.
23 Kast din Omhu paa Herren, og han, han skal forsørge dig; han skal ikke tilstede, at den Retfærdige rokkes evindeligen.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
16 Naar Ugudelige blive mange, bliver Overtrædelse megen, men Retfærdige skulle see paa deres Fald.
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.
11 Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.
4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
5 Derfor skulle de Ugudelige ikke bestaae i Dommen, ei heller Syndere i de Retfærdiges Menighed.
5 Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.