Salmene 147:6
Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
6 En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
4 Thi Herren haver Behagelighed til sit Folk, han pryder de Sagtmodige med Salighed.
17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
7 Synger mod hverandre for Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer, (legende) paa Harpe,
34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
5 Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
9 Og der nedbøiede et Menneske sig, og der fornedrede en Mand sig; derfor skal du ikke forlade dem (det).
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.