Salmene 145:14
Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
13 Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
23 Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.
4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.