Salmenes bok 54:4
Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
4 Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
2 Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
1 Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
8 (Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig.
15 De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.
5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.
10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.