Jesaja 63:5

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 44:3 : 3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
  • Sal 98:1 : 1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham.
  • Jes 40:10 : 10 See, den Herre Herre skal komme imod den Stærke, og hans Arm skal herske over ham: see, hans Løn er hos ham, og hans Gjerning er for hans Ansigt.
  • Jes 41:28 : 28 Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.
  • Jes 52:10 : 10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.
  • Jes 59:16-18 : 16 Og han saae, at der var ingen Mand, og han forskrækkedes saare, at der var ingen Forbeder; men hans Arm frelste ham, og hans Retfærdighed, den opholdt ham. 17 Og han førte sig udi Retfærdighed som udi et Pantser, og Saligheds Hjelm var paa hans Hoved, og han klædte sig i Hevns Klæder (som i) en Klædning, og iførte sig med Nidkjærhed som med en Kappe. 18 Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
  • Jes 63:3 : 3 Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var ingen Mand af Folket med mig, og jeg traadte dem i min Vrede og nedtraadte dem i min Grumhed, og Seier over dem er stænket paa mine Klæder, og jeg haver besmittet alle mine Klæder.
  • Hos 1:7 : 7 Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.
  • Joh 16:32 : 32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
  • 1 Kor 1:24 : 24 men for dem, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, (prædike vi) Christum, Guds Kraft og Guds Viisdom.
  • Hebr 2:14-15 : 14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen, 15 og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
  • Jes 50:2 : 2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
  • Jes 51:9 : 9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du Herrens Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som haver afhugget en Hovmodig, (den), som saarede Dragen?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    16 Og han saae, at der var ingen Mand, og han forskrækkedes saare, at der var ingen Forbeder; men hans Arm frelste ham, og hans Retfærdighed, den opholdt ham.

    17 Og han førte sig udi Retfærdighed som udi et Pantser, og Saligheds Hjelm var paa hans Hoved, og han klædte sig i Hevns Klæder (som i) en Klædning, og iførte sig med Nidkjærhed som med en Kappe.

  • 5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.

  • 77%

    3 Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var ingen Mand af Folket med mig, og jeg traadte dem i min Vrede og nedtraadte dem i min Grumhed, og Seier over dem er stænket paa mine Klæder, og jeg haver besmittet alle mine Klæder.

    4 Thi (jeg havde) Hevns Dag i mit Hjerte, og mine Igjenløstes Aar var kommet.

  • 6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.

  • 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.

  • 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.

  • 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 1 Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse.

  • 11 Jeg, jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden mig.

  • 13 Ogsaa før (det var) Dag, er jeg selv, og der er Ingen, som kan redde af min Haand; jeg vil arbeide, og hvo kan afvende det?

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.

  • 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.

  • 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse.

  • 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 22 Vender eder til mig og bliver frelste, alle Jordens Ender! thi jeg er Gud, og Ingen ydermere.

  • 13 Jeg haver ladet min Retfærdighed komme nær til, den skal ikke være langt borte, og min Salighed skal ikke tøve; men jeg vil give Salighed i Zion, (og) Israel min Herlighed.

  • 71%

    13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

    14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

  • 4 Men jeg, jeg sagde: Jeg haver bemøiet mig forgjæves, fortæret min Kraft for Intet og forfængeligen; alligevel min Ret er med Herren, og min Gjerning med min Gud.

  • 13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.

  • 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 7 Thi den Herre Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskjæmmet; derfor satte jeg mit Ansigt som en haard Steen, thi jeg veed, at jeg bliver ikke tilskamme.

  • 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.

  • 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.

  • 5 Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.

  • 4 Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!

  • 70%

    12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

    14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

  • 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 2 Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.

  • 15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.

  • 9 Din Fordærvelse er af dig selv, o Israel! men i mig er din Hjælp.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 39 Seer nu, at jeg, jeg er den, og der er ingen Gud med mig; jeg, jeg døder og gjør levende, jeg haver saargjort, og jeg skal læge, og der er Ingen, som redder af min Haand.

  • 2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.