Jobs bok 26:2
Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?
Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Da svarede Job og sagde:
3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
11Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12Mon min Kraft er Kraft af Steen? mon mit Kjød er af Kobber?
13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
2Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.
3See, du haver underviist Mange, og styrket de trætte Hænder.
4Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
5Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
5Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.
6Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
21Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
27Og han sagde: Da Herren ikke frelser dig, hvorfra skal jeg skaffe dig Frelse? af Laden eller af Viinpersen?
4Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
12Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
14Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
2Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
29Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter.
29Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
15Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
2(Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,
11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?
10Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
42De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
14saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.
13Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
1Da svarede Job Herren og sagde:
7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
21dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
2Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.