Jobs bok 4:3
See, du haver underviist Mange, og styrket de trætte Hænder.
See, du haver underviist Mange, og styrket de trætte Hænder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
5Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
3Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ.
12Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
9Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!
10Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.
2Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?
3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
11Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
12(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
14Men bliv du i det, som du haver lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du haver lært,
4De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
13Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
4Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg.
7Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gjerning.
4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
29Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
20Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
9Dog, den Retfærdige skal holde ved sin Vei, og den, som haver rene Hænder, skal faae mere Styrke.
14Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
3efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos eder ikke er skrøbelig, men mægtig i eder;
9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
24Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
6Naar du foreholder Brødrene dette, skal du være en god Jesu Christi Tjener, opfødt i Troens og den gode Lærdoms Ord, hvilken du haver efterfulgt.
14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
2Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
34men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
21Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
5(Men) jeg vilde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte).
25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
10frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
19og fordrister dig selv til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke,
20Uforstandiges Tugtemester, Eenfoldiges Lærer, da du i Loven haver Regelen for Kundskab og Sandhed.
2Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.
4Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?
10Du bemøiede dig i din Veis Mangfoldighed, du sagde ikke: Det er forloret; du fandt din Haands Næring, derfor blev du ikke syg.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
9Thi vi glæde os, naar vi ere skrøbelige, men I ere kraftige; men dette ønske vi og, at I maae blive fuldkommede.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.