Job 6:25
Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
4 For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
3 idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.
11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,
17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
10 Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.
37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
5 (Men) jeg vilde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte).
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
2 Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.