Jobs bok 6:30
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Kjære, omvender eder, lader Uretfærdighed ikke være (hos eder), ja, omvender eder, endnu (skal) min Retfærdighed (kjendes) i den (Sag).
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
10 Blive der ikke endnu Ugudeligheds Liggendefæ i enhver ugudelig Mands Huus, og en formindsket Epha, som er forhadt (af Gud)?
11 Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
6 Mon det Usmagendes kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det Hvide om Æggeblommen?
7 Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.
4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
12 Mon Heste skulle løbe paa Klippen? mon man skal pløie der med Øxnene? thi I omvende Ret til Galde, og Retfærdigheds Frugt til Malurt,
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
20 Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.