Job 33:3
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
3 Jeg vil ophente min Kundskab langt borte, og tillægge den, som haver gjort mig, Retfærdighed.
4 Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.
4 Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
4 Og deres Hjerte, som hastede (formeget), skal forstaae Kundskab, og de Læspendes Tunge skal haste til at tale (heel) forstaaelige (Ord).
3 Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.
2 Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.
27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.