Salmenes bok 45:1
Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
4 Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
3 Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.
1 Davids Psalmesang.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
2 Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
7 De stillede et Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøiede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt (selv) midt i den. Sela.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
14 Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
8 Da sagde jeg: See, jeg er kommen; i Bogens Rolle er skrevet om mig.
3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
1 Davids Psalme. Jeg vil synge om Miskundhed og Ret; Herre! jeg vil synge Psalmer for dig.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
23 Gid mine Taler maatte nu blive skrevne! gid de kunde prentes i en Bog!
5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
8 Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.