Salmenes bok 119:13
Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
14 Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
30 Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.
47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.
8 Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
145 Jeg haver raabt af ganske Hjerte, bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
9 Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.