Salmene 71:15
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
24 Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.
8 Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.
16 Jeg vil gaae ind i Herrens Herrens Kraft, jeg vil ihukomme din Retfærdighed, (ja) din alene.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
9 Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
10 Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.
23 Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
2 Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Salighed fra Dag til Dag.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
9 Thi der er et Bæger i Herrens Haand, og Vinen er rørt, det er fuldt af blandet (Viin), og han skjænker deraf; men Bærmen deraf, som man skal udkryste, skulle alle Ugudelige paa Jorden drikke.
2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
5 Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
123 Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
12 Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.