Salmenes bok 145:21
Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
11 De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde,
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
8 Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
12 Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
22 Lover Herren, alle hans Gjerninger, i alle hans Herredømmes Stæder. Min Sjæl, lov Herren!
17 Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
1 Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,
1 Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn.
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne.
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.