Ordspråkene 22:20

Original Norsk Bibel 1866

Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 8:6 : 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
  • Hos 8:12 : 12 Om jeg end vilde skrive ham mangfoldige Ting af min Lov, bleve de dog agtede som noget Fremmed.
  • 2 Tim 3:15-17 : 15 og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christum Jesum. 16 Den ganske Skrift er indblæst af Gud, og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, 17 at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.
  • 2 Pet 1:19-21 : 19 Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter; 20 vidende dette først, at ingen Prophetie i Skriften kan udlægges af sig selv. 21 Thi ingensinde er nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie, men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig-Aand.
  • Sal 12:6 : 6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.

    18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

    19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).

  • 21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.

  • 11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,

  • 3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?

  • 66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.

  • 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.

  • 14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • 71%

    21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.

    22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.

  • 71%

    22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.

    23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

  • 12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.

  • 70%

    17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,

    18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,

  • 2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.

  • 27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.

  • 16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.

  • 70%

    8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?

    9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.

  • 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

  • 12 saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.

  • 13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.

  • 70%

    9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

    10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

  • 14 Men bliv du i det, som du haver lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du haver lært,

  • 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.

  • 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 4 Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.

  • 27 Thi jeg haver ikke undladt, at jeg jo forkyndte eder alt Guds Raad.

  • 14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.

  • 5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —

  • 2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

  • 2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

  • 14 Og jeg haver hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og Oplysning og Klogskab og ypperlig Viisdom er funden i dig.

  • 3 Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.

  • 22 Thi jeg veed ikke at nævne Nogen (med Ærestitel; thi) den, som gjorde mig, maatte optage mig om en liden (Tid).

  • 3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

  • 4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.