Forkynneren 8:2

Original Norsk Bibel 1866

Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 2:43 : 43 Hvorfor har du da ikke holdt Herrens Ed og det Bud, som jeg bød dig?
  • 1 Krøn 29:24 : 24 Og alle Fyrsterne og de Vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de gave Haanden (derpaa, at de vilde være) under Kong Salomo.
  • Ordsp 24:21 : 21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;
  • Esek 17:13-20 : 13 Og han tog af den kongelige Sæd og gjorde en Pagt med ham, og han bragte ham til (at gjøre) en Ed, men de Vældige i Landet tog han (bort), 14 at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae. 15 Men han affaldt fra ham, saa han sendte sine Bud til Ægypten, at de skulde give ham Heste og meget Folk; mon det skulde lykkes? skulde den undkomme, som gjør disse Ting? ja skulde han undkomme, som bryder Pagt? 16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel. 17 Og Pharao skal ikke gjøre ham (Bistand) i Krigen med stor Hær og med meget (stor) Forsamling, naar man opkaster Vold, og naar man bygger Bolværk til at udrydde mange Sjæle. 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved. 20 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal gribes i mit Jagtgarn, og jeg vil føre ham til Babel, og der gaae irette med ham for hans Forgribelse, med hvilken han haver forgrebet sig imod mig.
  • Rom 13:1-5 : 1 Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, haver Gud beskikket; 2 saa at hvo, som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Forordning; men de, som imodstaae, skulle faae deres Dom. 3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den. 4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde. 5 Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
  • Tit 3:1 : 1 Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
  • 1 Pet 2:13-17 : 13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge, som den Ypperste, 14 eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Ros, som gjøre Godt. 15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie, 16 som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere. 17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
  • 2 Mos 22:11 : 11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
  • 2 Sam 21:7 : 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    3 Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.

    4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?

    5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.

  • 75%

    42 Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei, og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren, og vidnet for dig og sagt: Paa hvilken Dag du gaaer ud og gaaer hid eller did, skal du vist vide, at du skal visseligen døe? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.

    43 Hvorfor har du da ikke holdt Herrens Ed og det Bud, som jeg bød dig?

  • 1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.

  • 21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;

  • 11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;

  • 10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

  • 72%

    6 Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.

    7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.

  • 3 Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til;

  • 71%

    1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.

    2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.

  • 13 Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret —

  • 19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.

  • 11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.

  • 28 Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.

  • 21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.

  • 27 Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed, og dine Misgjerninger ved Barmhjertighed mod de Elendige; om din Fred maaskee kunde forlænges.

  • 17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

  • 23 Alt det, (som er) efter Guds Befaling af Himmelen, skal gjøres med Flid til Himmelens Guds Huus, at der ikke skal være en Vrede over Kongens og hans Børns Rige.

  • 6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.

  • 1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke.

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.

  • 1 Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,

  • 1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,

  • 6 Og du skal gjøre efter din Viisdom, at du ikke lader hans graae Haar nedfare i Graven med Fred.

  • 20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 9 Saa holder denne Pagtes Ord og gjører efter dem, at I kunne gjøre viseligen alt det, som I skulle gjøre.

  • 4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.

  • 22 Saa værer paamindede (herom, at I ikke) begaae en Forseelse herudi; hvorfor skal den Fordærvelse faae Overhaand, Kongerne til Skade?

  • 31 Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.

  • 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.

  • 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.

  • 15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

  • 14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.

  • 12 Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.

  • 8 Alle Landshøvdinger, Rigets Forstandere og Statholdere, Raadsherrer og Fyrster have raadslaget at stadfæste en kongelig Befaling og bekræfte et Forbud, at hver, som beder en Bøn af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden alene af dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen.

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!

  • 2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).