Forkynneren 8:2
Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
42 Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei, og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren, og vidnet for dig og sagt: Paa hvilken Dag du gaaer ud og gaaer hid eller did, skal du vist vide, at du skal visseligen døe? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.
43 Hvorfor har du da ikke holdt Herrens Ed og det Bud, som jeg bød dig?
1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;
11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
6 Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
3 Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til;
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
13 Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret —
19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.
11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.
28 Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.
27 Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed, og dine Misgjerninger ved Barmhjertighed mod de Elendige; om din Fred maaskee kunde forlænges.
17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
23 Alt det, (som er) efter Guds Befaling af Himmelen, skal gjøres med Flid til Himmelens Guds Huus, at der ikke skal være en Vrede over Kongens og hans Børns Rige.
6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
1 Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,
1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
6 Og du skal gjøre efter din Viisdom, at du ikke lader hans graae Haar nedfare i Graven med Fred.
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
9 Saa holder denne Pagtes Ord og gjører efter dem, at I kunne gjøre viseligen alt det, som I skulle gjøre.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
22 Saa værer paamindede (herom, at I ikke) begaae en Forseelse herudi; hvorfor skal den Fordærvelse faae Overhaand, Kongerne til Skade?
31 Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.
15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
12 Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.
8 Alle Landshøvdinger, Rigets Forstandere og Statholdere, Raadsherrer og Fyrster have raadslaget at stadfæste en kongelig Befaling og bekræfte et Forbud, at hver, som beder en Bøn af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden alene af dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).