2 Mosebok 18:19
Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.
Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene, og lære dem Veien, som de skulle vandre paa, og den Gjerning, som de skulle gjøre.
21 Og du, du skal see dig ud af alt Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade Gjerrighed, og sætte over dem til Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.
22 Og de skulle dømme Folket i al (beleilig) Tid, og det skal skee, hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme; let saaledes (noget af Byrden) fra dig, og de skulle bære tillige med dig.
23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.
24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde.
14 Der Mose Svoger saae alt det, han gjorde med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Ting, som du gjør med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staaer for dig fra Morgen indtil Aften?
15 Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.
16 Naar de have nogen Handel, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans Næste, og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.
17 Da sagde Mose Svoger til ham: Den Ting er ikke god, som du gjør.
18 Du maa jo forsmægte derover, baade du og dette Folk, som er med dig; thi den Forretning er dig for svær, du formaaer ikke at udrette det ved dig alene.
6 Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
16 Og jeg bød eders Dommere paa den samme Tid og sagde: Hører (Sager) imellem eders Brødre, og dømmer med Retfærdighed imellem en Mand og hans Broder, og imellem den Fremmede hos ham.
17 I skulle Ingens Person ansee i Dommen, I skulle høre den Mindste med den Største, I skulle ikke frygte for nogen Person, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, den lader komme frem til mig, saa vil jeg høre den.
18 Da bød jeg eder paa den samme Tid alle de Ord, som I skulle gjøre.
12 Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte?
13 Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.
14 Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.
15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.
16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.
9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?
8 Naar en Sag for Retten er for underlig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag, og imellem Plage og Plage, (i hvad) trætagtige Sager, som ere inden dine Porte, da skal du gjøre dig rede og gaae op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
9 Og du skal komme til Præsterne, Leviterne, og til den Dommer, som monne være i de samme Dage; og du skal spørge, saa skulle de give dig Rettens Ord tilkjende.
10 Og du skal gjøre efter det Ords Lydelse, som de give dig tilkjende paa det samme Sted, som Herren skal udvælge; og du skal tage vare paa, at du gjør efter alt det, som de skulle lære dig.
11 Efter Lovens Lydelse, som de skulle lære dig, og efter den Ret, som de skulle sige dig, skal du gjøre; du skal ikke vige fra det Ord, som de skulle tilkjendegive dig, til høire eller venstre Side.
5 Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.
20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
7 Og nu, stiller eder frem, og jeg vil gaae irette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens Retfærdigheder, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre:
2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vand. Sela.
17 Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den).
9 Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Viis, som skal regjere over dem.
18 Du skal sætte dig Dommere og Fogeder i alle dine Porte, som Herren din Gud giver dig, for dine Stammer; og de skulle dømme Folket med retfærdig Dom.
12 Visseligen, Herren skal give dig Klogskab og Forstand, og give dig Befaling over Israel, og (det), for at (du skal) holde Herrens din Guds Lov.
13 Da skal du være lykkelig, naar du holder og gjør efter de Skikke og Rette, som Herren bød Mose til Israel; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.
31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg tale til dig alt Budet og Skikkene og Rettene, hvilke du skal lære dem; at de skulle gjøre (derefter) i Landet, som jeg giver dem til at eie det.
20 Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham).
9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os.
7 See, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og beraadslaaer eder her.
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.
15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?
19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?
9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk?
7 Og naar disse Tegn komme for dig, da gjør, hvad din Haand finder paa, thi Gud er med dig.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
10 Og i alle Tvistigheder, som komme for eder fra eders Brødre, som boe i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Rette, da paaminder dem, at de ikke blive skyldige imod Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gjører saa, saa skulle I ikke blive skyldige.
11 Og see, Amaria, den Ypperstepræst, er over eder i alle Herrens Sager, og Sebadja, Ismaels Søn, den Fyrste i Judæ Huus, i alle Kongens Sager, (saa ere) og Fogederne, Leviterne, for eders Ansigt; værer frimodige og gjører (dette), og Herren skal være med den Gode.
18 Thi du haver hørt Herrens din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig idag, at du skal gjøre det, som ret er for Herrens din Guds Øine.
11 Men jeg raader, at der samles til dig al Israel fra Dan og indtil Beershaba, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed, og at din Person drager med i Striden.
21 Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.