Dommernes bok 18:19

Original Norsk Bibel 1866

Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 17:10 : 10 Da sagde Micha til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg give dig hvert Aar ti (Sekel) Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind.
  • Job 21:5 : 5 Vender eders Ansigter til mig og bliver forskrækkede, og lægger Haanden paa Munden.
  • Job 29:9 : 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund;
  • Mika 7:16 : 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
  • Ordsp 30:32 : 32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
  • Matt 23:9 : 9 Og I skulle ikke kalde (Nogen) paa Jorden eders Fader; thi Een er eders Fader, han, som er i Himlene.
  • Job 40:4-5 : 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han? 5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
  • 2 Kong 6:21 : 21 Og Israels Konge sagde til Elisa, der han saae dem: Min Fader, maa jeg slaae, maa jeg slaae (dem)?
  • 2 Kong 8:8-9 : 8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig og gak imod den Guds Mand, og spørg Herren ad ved ham og siig: Skal jeg leve af denne Sygdom? 9 Og Hasael gik imod ham og tog Gave med sig og allehaande Godt af Damascus, fyrretyve Kamelers Byrde; og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal leve af denne Sygdom?
  • 2 Kong 13:14 : 14 Og Elisa blev syg af den Sygdom, af hvilken han døde, og Joas, Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader! min Fader! Israels Vogn og hans Ryttere!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    20 Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.

    21 Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaae Børn og Fæet, og hvad de havde at føre, foran.

  • 81%

    17 Og de fem Mænd, som vare gangne til at speide Landet, gik op, (ja) de kom derhen (og) toge det udskaarne Billede og Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede; og Præsten stod for Portens Dør, og de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.

    18 Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?

  • 80%

    2 Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd, ja fra deres yderste (Grændser), stridbare Mænd, af Zora og af Esthaol, for at bespeide Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaaer hen, udforsker Landet; og de kom paa Ephraims Bjerg, indtil Michæ Huus, og bleve der om Natten.

    3 Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her?

    4 Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.

    5 Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

    6 Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.

  • 77%

    7 Og der var en ung Karl af Bethlehem i Juda, (som hører) til Judæ Slægt, men han var en Levit, og han var fremmed der.

    8 Og den Mand drog fra Staden Bethlehem i Juda, for at være fremmed, hvor han fandt (Leilighed); og han kom paa Ephraims Bjerg indtil Michæ Huus, for at fuldføre sin Vei.

    9 Da sagde Micha til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit af Bethlehem i Juda, og jeg gaaer hen for at være fremmed, hvor jeg finder (Leilighed).

    10 Da sagde Micha til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg give dig hvert Aar ti (Sekel) Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind.

    11 Og Leviten samtykkede i at blive hos Manden; og den unge Karl var ham som en af hans Sønner.

    12 Og Micha fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var udi Michæ Huus.

    13 Og Micha sagde: Nu veed jeg, at Herren skal gjøre vel imod mig, efterdi jeg haver en Levit til Præst.

  • 76%

    4 Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to hundrede (Sekel) Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde det til et udskaaret og støbt Billede, og det var i Michæ Huus.

    5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.

  • 74%

    13 Og de gik derfra over paa Ephraims Bjerg, og de kom til Michæ Huus.

    14 Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.

    15 Og de vege (af Veien) derhen og kom til den unge Karls, den Levits, Huus, i Michæ Huus; og de hilsede ham.

  • 28 Og jeg har udvalgt ham af alle Israels Stammer mig til en Præst, til at offre paa mit Alter, til at røge med Røgelse, til at bære Livkjortelen for mit Ansigt; og jeg haver givet din Faders Huus alle Israels Børns Ildoffere.

  • 72%

    9 Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem?

    10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.

  • 71%

    23 Og de raabte til Dans Børn, og disse vendte deres Ansigter omkring og sagde til Micha: Hvad (fattes) dig, at du (og de Andre) ere sammenkaldte?

    24 Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og ere gaaede bort; og hvad har jeg ydermere? hvad er det da, I sige til mig: Hvad (fattes) dig?

    25 Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at Mænd, som ere bittre i Sindet, ikke skulle falde an paa eder, og du skulde forspilde dit Liv og dit Folks Liv.

  • 71%

    1 Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning.

    2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.

  • 17 Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:

  • 9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 36 Og det skal skee, hver den, som bliver tilovers i dit Huus, skal komme at nedbøie sig for ham for en Sølvpenning og for et Stykke Brød, og skal sige: Kjære, lad mig komme til en af Præstetjenesterne at æde en Mundfuld Brød.

  • 19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.

  • 20 Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham).

  • 27 Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.

  • 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

  • 23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.

  • 18 Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.

  • 19 Og det skede, der Saul endnu talede med Præsten, at det Bulder, som var i Philisternes Leir, det fik Fremgang og blev stort; da sagde Saul til Præsten: Borttag din Haand.

  • 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.

  • 3 Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.

  • 14 Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.

  • 15 Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af det Fede, kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som offrede: Giv Kjød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kjød af dig, men raat.

  • 20 Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden.

  • 6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.

  • 5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.

  • 9 Og du skal komme til Præsterne, Leviterne, og til den Dommer, som monne være i de samme Dage; og du skal spørge, saa skulle de give dig Rettens Ord tilkjende.

  • 19 Og Folket sagde til mig: Vil du ikke give os tilkjende, hvad disse Ting (betyde) os, efterdi du gjør (saa)?

  • 1 Og der kom Mænd til mig af Israels Ældste, og satte sig for mit Ansigt.

  • 8 Og de kom til deres Brødre i Zora og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad (sige) I?