1 Samuelsbok 2:28

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg har udvalgt ham af alle Israels Stammer mig til en Præst, til at offre paa mit Alter, til at røge med Røgelse, til at bære Livkjortelen for mit Ansigt; og jeg haver givet din Faders Huus alle Israels Børns Ildoffere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 28:1 : 1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.
  • 3 Mos 8:7-8 : 7 Og han iførte ham Kjortelen og ombandt ham med Bæltet, og iførte ham Overkjortelen og gav ham Livkjortelen paa, og han ombandt ham med Livkjortelens kunstige (Bælte) og omspændte ham dermed. 8 Og han satte Brystspannet paa ham, og han satte i Brystspannet de Urim og de Thummim.
  • 3 Mos 10:14-15 : 14 Men Bevægelsens Bryst og Opløftelsens Bov skulle I æde paa et reent Sted, du og dine Sønner og dine Døttre med dig; thi til din beskikkede Deel og dine Børns beskikkede Deel ere de givne af Israels Børns Takoffers Offere. 15 Opløftelsens Bov og Bevægelsens Bryst, tilligemed de fede Tings Ildoffere skulle de fremføre, til at lade dem bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig og dine Børn med dig en evig beskikket Deel, saasom Herren haver befalet.
  • 4 Mos 5:9-9 : 9 Og alt Opløftelsesoffer af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle offre Præsten, skal høre ham til. 10 Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.
  • 4 Mos 18:19 : 19 Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig.
  • 3 Mos 7:34-35 : 34 Thi jeg haver taget Bevægelses-Brystet og Opløftelses-Boven fra Israels Børn, af deres Takoffers Offere, og haver givet Præsten, Aron, og hans Sønner dem, til en evig Skik, af Israels Børn. 35 Denne er Arons Salvelses og hans Sønners Salvelses (Deel) af Herrens Ildoffere, fra den Dag, man førte dem nær til, at gjøre Præsteembede for Herren,
  • 2 Mos 28:4 : 4 Og disse ere de Klæder, som de skulle gjøre: Et Brystspan og en Livkjortel, og en Overkjortel og en knyttet Kjortel, en (stor) Hue og et Bælte; og de skulle gjøre Aron, din Broder, og hans Sønner hellige Klæder, at de maae gjøre Præsteembede for mig.
  • 3 Mos 2:3 : 3 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det er) særdeles helligt af Herrens Ildoffere.
  • 3 Mos 2:10 : 10 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det skal være) særdeles helligt af Herrens Ildoffere
  • 3 Mos 6:16 : 16 Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes.
  • 3 Mos 7:7-8 : 7 Ligesom Syndofferet er, saa (skal og) Skyldofferet (være), der er een Lov for dem; det skal høre Præsten til, den, som gjør Forligelse derved. 8 Og Præsten, den, som offrer Nogens Brændoffer, ham skal Huden af samme Brændoffer, som han haver offret, høre til.
  • 3 Mos 7:32 : 32 Og I skulle give Præsten den høire Bov til en Opløftelse, af eders Takoffers Offere.
  • 2 Mos 28:6-9 : 6 Og de skulle gjøre Livkjortelen af Guld, blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, med kunstig Gjerning. 7 To Axler, som kunne sammenføies, skal den have ved begge dens Ender, og den skal sammenføies. 8 Og (angaaende) hans Livkjortels kunstige (Bælte), som er over den, det skal være, ligesom dens Arbeide er, af den samme (Materie) skal det være, (nemlig) af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned. 9 Og du skal tage to Onyxstene, og grave paa dem Israels Børns Navne. 10 Sex af deres Navne paa den ene Steen, og de øvrige sex Navne paa den anden Steen, efter deres Fødsel. 11 Efter Udgraveres Gjerning i Steen, som man udgraver et Signet, skal du lade udgrave begge Stenene efter Israels Børns Navne; du skal lade dem indfatte rundt omkring i Guldstykker. 12 Og du skal sætte begge Stenene paa Axlerne af Livkjortelen, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Axler, til en Ihukommelse. 13 Du skal gjøre de (Stykker), som de indfattes udi, af Guld. 14 Og to Kjæder af puurt Guld, dem skal du gjøre, at de fæstes ved Enderne omkring, sammensnoede; og du skal fæste Kjæderne, som ere sammensnoede, over de (Stykker), som (Stenene) indfattes udi 15 Og du skal gjøre Rettens Brystspan, med kunstig Gjerning, som Livkjortelens Gjerning skal du gjøre det; af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned skal du gjøre det. 16 Det skal være fiirkantet, dobbelt, et Spand langt og et Spand bredt. 17 Og du skal fylde det med indfattede Stene, med fire Rader Stene: en Rad af en Sarder, en Topas og en Smaragd, (som er) den første Rad. 18 Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant. 19 Og den tredie Rad: en Lyncurer, en Achat og en Ametyst. 20 Og den fjerde Rad: en Turkous og en Onyx og en Jaspis; de skulle være indfattede i Guld i deres Udhulinger. 21 Og de Stene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer. 22 Og du skal gjøre Kjæder over Brystspannet, ved Enden omkring, saa de gjøres sammensnoede af puurt Guld. 23 Og du skal gjøre to Guldringe paa Brystspannet, og sætte de to Ringe paa de tvende Ender af Brystspannet. 24 Og du skal sætte de to sammensnoede Guldkjæder i de to Ringe, ved Enderne af Brystspannet. 25 Men de to Ender af de to sammensnoede (Kjæder) skal du sætte paa de to Guldstykker, og sætte dem paa Axlerne af Livkjortelen, tvært over for hverandre. 26 Og du skal gjøre to Guldringe og sætte dem paa de to (andre) Ender af Brystspannet, paa Kanten derpaa, som er paa Siden af Livkjortelen, ind ad. 27 Og du skal gjøre to Guldringe og sætte dem paa de to Axler af Livkjortelen, nedentil tvært over for hverandre, der, hvor den fæstes sammen, ovenfor Livkjortelens kunstige (Bælte). 28 Og man skal opbinde Brystspannet med sine Ringe til Ringene paa Livkjortelen med en blaa ulden Snor, at det skal være over Livkjortelens kunstige (Bælte), og Brystspannet skal ikke skilles fra Livkjortelen. 29 Og Aron skal bære Israels Børns Navne i Rettens Brystspan paa sit Hjerte, naar han kommer i Helligdommen, til en Ihukommelse for Herrens Ansigt altid. 30 Du skal og sætte i Rettens Brystspan de Urim og de Thummim, og de skulle være over Arons Hjerte, naar han gaaer ind for Herren; og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid.
  • 2 Mos 29:4-9 : 4 Saa skal du føre Aron og hans Sønner nær til, til Forsamlingens Pauluns Dør, og toe dem i Vand. 5 Og du skal tage Klæderne, og iføre Aron den (snævre) Kjortel og den Overkjortel, (som hører til) Livkjortelen, og Livkjortelen og Brystspannet, og du skal binde om ham med Livkjortelens kunstige (Bælte). 6 Og du skal sætte den (store) Hue paa hans Hoved, og sætte den hellige Krone paa den (store) Hue. 7 Saa skal du tage Salveolien, og udøse paa hans Hoved og salve ham. 8 Og du skal føre hans Sønner nær til, og iføre dem de snævre Kjortler. 9 Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høie Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand. 10 Og du skal lade føre Studen nær til for Forsamlingens Paulun; og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved. 11 Og du skal slagte Studen for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør. 12 Og du skal tage af Studens Blod og komme det paa Alterets Horn med din Finger; og alt det (andet) Blod skal du udøse for Alterets Fod. 13 Saa skal du tage alt det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne med det Fede, som er paa dem, og gjøre Røgoffer (deraf) paa Alteret. 14 Men Kjødet af Studen og dens Hud og dens Møg skal du brænde med Ild udenfor Leiren; det er et Syndoffer. 15 Og du skal tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 16 Og du skal slagte Væderen, og tage dens Blod og stænke paa Alteret trindt omkring. 17 Men Væderen skal du hugge i sine Stykker; saa skal du toe dens Indvold og dens Been, og lægge dem paa dens Stykker og paa dens Hoved. 18 Og du skal gjøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det er et Brændoffer for Herren, det er en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren. 19 Og du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 20 Og du skal slagte Væderen, og tage af dens Blod og komme det paa Arons Ørelæp, og paa hans Sønners den høire Ørelæp, og paa deres høire Tommelfinger, og paa deres høire Tommeltaa; og du skal stænke Blodet paa Alteret trindt omkring. 21 Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien, og stænke paa Aron og paa hans Klæder, og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; saa bliver han helliget, og hans Klæder, og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham. 22 Siden skal du tage det Fede af Væderen, og Stjerten, og det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne, og det Fede, som er paa dem, og den høire Bov, thi det er Fyldelsens Væder, 23 og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt. 24 Og du skal lægge alt dette paa Arons Hænder og paa hans Sønners Hænder, og lade det bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 25 Og du skal tage det af deres Hænder og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, til et Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herrens Ansigt; det er et Ildoffer for Herren. 26 Og du skal tage Brystet af Arons Fyldelses Væder, og bevæge det med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig til Deel. 27 Og du skal hellige Bevæge-Brystet og Løfte-Boven, som er bevæget, og som er opløftet, af Fyldelsens Væder, af den, som er (bragt) for Aron og for hans Sønner. 28 Og det skal være Arons og hans Sønners, til en evig Skik, af Israels Børns (Offringer), thi det er en Opløftelse; og der skal skee en Opløftelse af Israels Børn, af deres Takoffers Offere, deres Opløftelse hører Herren til. 29 Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem. 30 Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, at han skal komme til Forsamlingens Paulun, til at tjene i Helligdommen. 31 Og du skal tage Fyldelsens Væder, og koge dens Kjød paa et helligt Sted. 32 Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kjød, og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Pauluns Dør. 33 Og de skulle æde disse Ting, formedelst hvilke Forligelsen er skeet, til at fylde deres Hænder, til at hellige dem; og en Fremmed skal ikke æde (dem), fordi de ere hellige. 34 Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt. 35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage. 36 Og du skal lave hver Dag en Stud til Syndoffer, til Forligelse, og gjøre Syndoffer for Alteret, naar du gjør Forligelse derpaa; og du skal salve det, for at hellige det. 37 Syv Dage skal du gjøre den Forligelse for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en saare hellig Ting; hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig.
  • 2 Mos 39:1-7 : 1 Men af det blaa Uldne og Purpuret og Skarlagenet gjorde de Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen, og de gjorde hellige Klæder, som skulde være til Aron, saasom Herren havde befalet Mose. 2 Og han gjorde Livkjortelen af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned. 3 Og de hamrede Guldet i Plader og udskare det til Traade, at virke iblandt det blaa Uldne, og iblandt Purpuret, og iblandt Skarlagenet, og iblandt det hvide Linned, med kunstig Gjerning. 4 De gjorde Axler paa den, som kunde sammenføies; den blev sammenføiet ved begge dens Ender. 5 Og hans Livkjortels kunstige (Bælte), som var over den, det var af den samme (Materie), ligesom dens Arbeide var, af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned, saasom Herren havde befalet Mose. 6 Og de beredte Onyxstene til at indfattes i Guldstykker, udgravne, som man udgraver et Signet, efter Israels Børns Navne. 7 Og man satte dem paa Axlerne paa Livkjortelen, de Stene skulde være til en Ihukommelse for Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
  • 5 Mos 18:1-8 : 1 Præsterne, Leviterne, ja den ganske Levi Stamme skulle ikke have Deel eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildoffere og hans Arv. 2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham. 3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som offre Offeret, enten Oxe eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kjæverne og Kallunet. 4 Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham. 5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage. 6 Og naar en Levit kommer fra een af dine Porte af al Israel, der, hvor han er fremmed, og han kommer efter al sin Sjæls Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge, 7 da skal han tjene i Herrens sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som staae der for Herrens Ansigt. 8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
  • 2 Sam 12:7 : 7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,
  • 4 Mos 16:5 : 5 Og han sagde til Korah og alt hans Selskab, sigende: Imorgen skal Herren give tilkjende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvilken han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
  • 4 Mos 17:5-8 : 5 Og det skal skee, hvilken Mand jeg udvælger, hans Kjep skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns megen Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder. 6 Og Mose sagde det til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for en (hver) Fyrste en Kjep, efter deres Fædres Huus, (det er) tolv Kjeppe; og Arons Kjep var midt iblandt deres Kjeppe. 7 Og Mose lod Kjeppene blive for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun. 8 Og det skede om anden Dagen, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og see, Arons Kjep, for Levi Huus, havde blomstret; (ja) den havde baade udskudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler.
  • 4 Mos 18:1-8 : 1 Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning. 2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun. 3 Og de skulle tage vare paa din Varetægt og paa det ganske Pauluns Varetægt, dog skulle de ikke komme nær til Helligdommens Redskaber eller til Alteret, at ikke baade de og I skulle døe. 4 Men de skulle føies til dig og tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt, i al Paulunets Tjeneste; men en Fremmed skal ikke holde sig nær til eder. 5 Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn. 6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes. 8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    29 Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer.

    30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.

  • 27 Og en Guds Mand kom til Eli, og han sagde til ham: Saaledes siger Herren: Har jeg (ikke) klarligen aabenbaret mig for din Faders Huus, der de vare i Ægypten, i Pharaos Huus?

  • 5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.

  • 9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 35 Og jeg vil opreise mig en trofast Præst, han skal gjøre, ligesom det er i mit Hjerte og i min Sjæl; og jeg vil bygge ham et bestandigt Huus, og han skal vandre for min Salvedes Ansigt alle Dage.

  • 11 Nu, mine Sønner, værer ikke stille (og lade); thi Herren haver udvalgt eder at staae for hans Ansigt, at tjene ham og at være de, som tjene ham og gjøre Røgelse.

  • 74%

    5 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk af Ægypti Land, haver jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, til at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være, ikke heller haver jeg udvalgt nogen Mand at være en Fyrste over mit Folk Israel;

    6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

  • 16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

  • 73%

    9 Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem?

    10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.

  • 73%

    4 Nu haver Herren, Israels Gud, udvalgt mig af min Faders ganske Huus at være Konge over Israel evindeligen, thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judæ Huus min Faders Huus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed, til mig, at gjøre (mig) til Konge over al Israel.

    5 Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel.

  • 73%

    6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.

    7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.

    8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik.

  • 72%

    19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

    20 Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.

  • 4 Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.

  • 1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.

  • 15 Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af det Fede, kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som offrede: Giv Kjød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kjød af dig, men raat.

  • 7 og lægger Ild i dem, og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt imorgen; og det skal skee, hvilken Mand Herren udvælger, den er hellig; I (gjøre for) meget af det, Levi Børn!

  • 18 Og der skal ikke fattes Præsterne, Leviterne, en Mand for mit Ansigt, som skal offre Brændoffer, og gjøre Røgoffer af Madoffer, og lave Slagtoffer til, alle Dagene.

  • 5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.

  • 22 Thi jeg haver ikke talet med eders Fædre, ei heller befalet dem paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, om Brændoffere og Slagtoffere.

  • 7 Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.

  • 23 Du bragte mig ikke dine Brændofferes Faar, ei heller ærede du mig med dine Slagtoffere; jeg kom dig ikke til at tjene (mig) med Madoffer, og gjorde dig ikke Møie med Røgelse.

  • 11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.

  • 70%

    6 I alle de (Steder), hvor jeg haver vandret i al Israel, haver jeg vel talet noget Ord med en af Israels Dommere, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Huus af Cedertræer?

    7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.

  • 13 Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, derfor at han var nidkjær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn.

  • 14 Derfor har jeg og svoret Elis Huus, at Elis Huses Misgjerning skal ikke blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig (Tid).

  • 49 Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.

  • 2 Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi Herren haver udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig (Tid).

  • 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 25 Mon I have fremført mig Slagtoffere og Madoffere i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Huus?

  • 33 Dog vil jeg ikke udrydde Nogen af dig fra mit Alter, til at fortære dine Øine og at bedrøve din Sjæl; dog skal al dit Huses Mangfoldighet døe, (naar de ere blevne til) Mænd.

  • 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.

  • 18 Og Samuel tjente for Herrens Ansigt, (og var) en Dreng, ombunden med en linned Livkjortel.

  • 27 Saa udstødte Salomo Abjathar, at (han) ikke (skulde) være Herrens Præst, paa det han skulde opfylde Herrens Ord, som han havde talet over Elis Huus i Silo.

  • 23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,

  • 31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn.

  • 2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.

  • 10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.

  • 17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 69%

    7 Ihvor jeg vandrede iblandt alle Israels Børn, haver jeg talet noget Ord med en af Israels Stammer, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk Israel, og sagt: Hvi bygge I mig ikke et Huus af Cedertræ?

    8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.

  • 28 Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand at give dem det, naar de (da) saae nogen ophøiet Høi eller noget tykt Træ, da offrede de der deres Offere, og gave der deres Offere til at opirre (mig), og gjorde der deres søde Lugt, og udøste der deres Drikoffere.