4 Mosebok 16:9
Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem?
Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.
11 Derfor er du og alt dit Selskab, de, som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
5 Og han sagde til Korah og alt hans Selskab, sigende: Imorgen skal Herren give tilkjende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvilken han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
6 Gjører dette: Tager eder Ildkar, Korah og alt hans Selskab,
7 og lægger Ild i dem, og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt imorgen; og det skal skee, hvilken Mand Herren udvælger, den er hellig; I (gjøre for) meget af det, Levi Børn!
8 Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!
6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
6 Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham.
7 Og de skulle tage vare paa, hvad der er at tage vare paa for ham og al Menigheden, foran Forsamlingens Paulun, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste.
16 Og Mose sagde til Korah: Du og dit ganske Selskab være for Herrens Ansigt imorgen, (ja) du, og de, og Aron.
17 Og tager hver sit Ildkar, og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar nær til for Herrens Ansigt, to hundrede og halvtredsindstyve Ildkar, og du og Aron, hver sit Ildkar.
18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).
19 Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.
20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
21 Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik.
9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
10 Men (hvad) os (angaaer), Herren er vor Gud, og vi have ikke forladt ham, og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn, og Leviterne ere i deres Gjerning,
11 Nu, mine Sønner, værer ikke stille (og lade); thi Herren haver udvalgt eder at staae for hans Ansigt, at tjene ham og at være de, som tjene ham og gjøre Røgelse.
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.
9 Og du skal lade Leviterne komme nær til, foran Forsamlingens Paulun, og du skal lade samle al Israels Børns Menighed.
26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?
8 Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagtes Ark, til at staae for Herrens Ansigt, til at tjene ham og til at velsigne i hans Navn, indtil denne Dag.
7 da skal han tjene i Herrens sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som staae der for Herrens Ansigt.
5 Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.
6 Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.
17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
18 Lader de Kahathiters Slægters Stamme ikke blive udryddet midt udaf Leviterne.
19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.
50 Men du, du skal beskikke Leviterne til Vidnesbyrdets Tabernakel, og til alt Redskabet dertil, og til alt det, som der hører til, de, de skulle bære Tabernaklet og alt Redskab dertil, og de, de skulle tjene det; og de skulle leire sig trindt om Tabernaklet.
14 Og du skal adskille Leviterne midt ud af Israels Børn, og Leviterne skulle være mine.
15 Og derefter skulle Leviterne komme til at tjene i Forsamlingens Paulun, naar du haver renset dem og ladet dem bevæge med en Bevægelse.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.
28 Og jeg har udvalgt ham af alle Israels Stammer mig til en Præst, til at offre paa mit Alter, til at røge med Røgelse, til at bære Livkjortelen for mit Ansigt; og jeg haver givet din Faders Huus alle Israels Børns Ildoffere.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
23 Og Herren talede til Mose og sagde:
5 Tag det af dem, at det kan være til at tjene ved Tjenesten i Forsamlingens Paulun, og du skal give det til Leviterne, hver efter hans Tjenestes Beskaffenhed.
11 Og Aron skal bevæge Leviterne af Israels Børn med en Bevægelse for Herrens Ansigt, og de skulle være til at betjene Herrens Tjeneste.
19 Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at betjene Israels Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, og til at gjøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal være Plage iblandt Israels Børn, naar Israels Børn ville holde sig nær til Helligdommen.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
22 Og derefter kom Leviterne til at betjene deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; saasom Herren havde befalet Mose og Leviterne, saa gjorde de ved dem.
13 Er det for lidet, at du haver opført os af et Land, som flyder med Melk og Honning, for at lade os døe i Ørken? thi du vil ogsaa aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.
5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
32 og at de skulle tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt og paa Helligdommens Varetægt og paa Arons Børns, deres Brødres, Varetægt, til Herrens Huses Tjeneste.
20 Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham).
16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren?