Og de fem Mænd, som vare gangne til at speide Landet, gik op, (ja) de kom derhen (og) toge det udskaarne Billede og Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede; og Præsten stod for Portens Dør, og de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.
11 Da reiste derfra af de Daniters Slægt, af Zora og Esthaol, sex hundrede Mænd, omgjordede med Krigsvaaben.
12 Og de droge op og leirede sig i Kirjath-Jearim i Juda; deraf kaldte de det samme Sted Dans Leir indtil paa denne Dag, see, det er bag Kirjath-Jearim.
13 Og de gik derfra over paa Ephraims Bjerg, og de kom til Michæ Huus.
14 Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
15 Og de vege (af Veien) derhen og kom til den unge Karls, den Levits, Huus, i Michæ Huus; og de hilsede ham.
16 Men de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med deres Krigsvaaben, som vare af Dans Børn, stode for Portens Dør.
18 Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?
19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?
20 Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.
21 Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaae Børn og Fæet, og hvad de havde at føre, foran.
22 Der de vare langt fra Michæ Huus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Michæ Huus, sammenkaldte, og indhentede Dans Børn.
23 Og de raabte til Dans Børn, og disse vendte deres Ansigter omkring og sagde til Micha: Hvad (fattes) dig, at du (og de Andre) ere sammenkaldte?
24 Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og ere gaaede bort; og hvad har jeg ydermere? hvad er det da, I sige til mig: Hvad (fattes) dig?
25 Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at Mænd, som ere bittre i Sindet, ikke skulle falde an paa eder, og du skulde forspilde dit Liv og dit Folks Liv.
26 Saa gik Dans Børn deres Vei; og Micha saae, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Huus.
27 Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.
1 I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Arv, hvor de kunde boe; thi dem var ikke end til den Dag faldet (nok) til Arv midt iblandt Israels Stammer.
2 Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd, ja fra deres yderste (Grændser), stridbare Mænd, af Zora og af Esthaol, for at bespeide Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaaer hen, udforsker Landet; og de kom paa Ephraims Bjerg, indtil Michæ Huus, og bleve der om Natten.
3 Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her?
4 Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.
5 Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.
30 Og Dans Børn opreiste sig det udskaarne Billede; og Jonathan, Søn af Gerson, Manasse Søn, han og hans Børn vare Præster for de Dainters Stamme indtil den Dag, de flyttede af Landet.
31 Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.
4 Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to hundrede (Sekel) Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde det til et udskaaret og støbt Billede, og det var i Michæ Huus.
5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.
2 Og see, der kom sex Mænd paa Veien fra den høie Port, som er vendt imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand, men der var en Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, og med et Skriverredskab paa sine Lænder; og de gik ind og stode hos det Kobberalter.
8 Det udvalgte nye Guder; da var Krig i Portene; der blev ikke seet Skjold eller Spyd iblandt fyrretyve Tusinde i Israel.
7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.
18 Og Øversten for Drabanterne tog den Ypperstepræst Seraja og Zephania, Præsten af det andet (Skifte), og Tre, som toge vare paa Dørtærskelen.
10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.
21 Og de forlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op.
15 Og Leviterne løftede Herrens Ark ned, og Skrinet, som der var hos, i hvilket det Guldtøi var, og satte den paa den store Steen; og Mændene af Beth-Semes offrede Brændoffere og slagtede Slagtoffere paa den samme Dag for Herren.
23 Og de toge de Ting midt ud af Paulunet, og førte dem til Josva og til alle Israels Børn, og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
6 Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.
2 Og Philisterne toge Guds Ark og førte den ind i Dagons Huus, og de satte den ved Dagon.
4 Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.
5 Og de førte Arken op og Forsamlingens Paulun og alle de hellige Redskaber, som vare i Paulunet; dem opførte Præsterne og Leviterne.
10 Og Mændene gjorde saaledes, og toge to nybære Køer og spendte dem for Vognen, og de lukkede deres Kalve hjemme.
26 Tag Hovedsummen paa Fangernes Rov, af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædre.
27 Og du skal halvdele det Rov imellem dem, som have angrebet i Krigen, som vare uddragne i Striden, og imellem al Menigheden.
18 og de Guldmuus efter alle Philisternes Stæders Tal for de fem Fyrster, baade for de befæstede Stæder og for de ubefæstede Landsbyer, og indtil den store (Steen) Abel, som de satte Herrens Ark paa, som er indtil denne Dag paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager.
25 Og de sagde: Vi ville gjerne give; og de bredte et Klæde ud, og de kastede derhen, hver et Smykke af sit Bytte.
30 Og denne Gjerning blev til Synd; og Folket gik hen for den ene indtil Dan.
10 Og Præsten gav Høvedsmændene for Hundrede Spydene og Skjoldene, som havde hørt Kong David til, (og) som vare i Herrens Huus.
17 Men de Mænd af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd; enhver af dem var en Krigsmand.
53 Derefter vendte Israels Børn om fra med Fyrighed at jage efter Philisterne, og de plyndrede deres Leir.
2 Og Folket af alle Hjørner, (ja) alle Israels Stammer, stillede sig frem i Guds Folks Forsamling, fire hundrede tusinde Mænd Fodfolk, som uddroge Sværd.
38 Anlangende Dans Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,