Dommernes bok 8:25
Og de sagde: Vi ville gjerne give; og de bredte et Klæde ud, og de kastede derhen, hver et Smykke af sit Bytte.
Og de sagde: Vi ville gjerne give; og de bredte et Klæde ud, og de kastede derhen, hver et Smykke af sit Bytte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Og Gideon sagde til dem: Jeg vil begjære en Begjæring af eder: Hver give mig dog et Smykke af hans Bytte; thi de hadde Guldsmykker, eftersom de vare Ismaeliter.
26 Og de Guldsmykkers Vægt, som han begjærede, var tusinde og syv hundrede (Sekel) Guld, foruden de Spænder og de Halskjæder og de Purpurklæder, som de Midianiters Konger havde paa sig, og foruden de Kjæder, som vare paa deres Kamelers Halse.
27 Og Gideon gjorde det til en Livkjortel, og satte den i sin Stad, i Ophra, og al Israel bedrev Hor der efter den; og det blev Gideon og hans Huus til en Snare.
21 Og hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, kom og fremførte Herrens Opløftelsesoffer til Forsamlingens Pauluns Gjerning, og til al dets Tjeneste, og til de hellige Klæder.
22 Og de kom, Mændene saavelsom Qvinderne, hver, som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker, og Ringe og Brystbælter, allehaande Guldtøi, og hver Mand, som bevægede Bevægelsesoffer af Guld for Herren, (fremkom).
23 Og hver Mand, hos hvem blaat Uldent fandtes, og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem.
50 Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
51 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge samme Guld af dem, ja allehaande gjort Tøi.
52 Og alt Opløftelsens Guld, som de opløftede for Herren, var sexten tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve Sekel, af Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.
53 Stridsmændene havde røvet det, hver for sig.
21 Men Sebah og Zalmuna sagde: Staa du op og fald an paa os, thi som Manden er, saa er hans Styrke; saa stod Gideon op og slog Sebah og Zalmuna ihjel, og tog de Spænder, som vare paa deres Kamelers Halse.
22 Da sagde hver Mand i Israel til Gideon: Hersk over os, baade du og din Søn, og din Søns Søn, efterdi du haver frelst os af de Midianiters Haand.
2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døttres Øren, og bærer dem til mig.
3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.
25 Og jeg veiede dem det Sølv og Guld og de Kar til, (nemlig) Opløftelsen til vor Guds Huus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet.
26 Og jeg veiede dem i deres Haand sex hundrede og halvtredsindstyve Centner Sølv, og Sølvkar hundrede Centner, Guld hundrede Centner,
35 Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begjæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
30 Skulde de ikke finde, ja uddele Bytte? een Pige (eller) to Piger for (hver) Mand overhovedet, brogede (Klæder) til Bytte for Sisera, brogede stukkede (Klæder) til Bytte, brogede (Klæder), som ere stukkede paa begge Sider om Halsen, til Bytte?
22 Men hver Qvinde skal begjære af hendes Naboerske og af den, hun er i Huset med, Sølvkar og Guldkar og Klæder; og (dem) skulle I lægge paa eders Sønner og paa eders Døttre, og skille Ægypterne derved.
3 Og dette er det Opløftelsesoffer, som I skulle tage af dem: Guld og Sølv og Kobber,
2 Siig nu for Folkets Øren, at de skulle begjære, (hver) Mand af sin Næste, og (hver) Qvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.
22 Og det skede, der Kamelerne havde afdrukket, gav Manden (hende) et Guldsmykke, som veiede en halv Sekel, og (satte) to Armbaand paa hendes Hænder, de veiede ti Gylden.
8 da sagde han til dem, sigende: I komme igjen til eders Pauluner med meget Gods og med saare meget Fæ, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder; (saa) deler eders Fjenders Rov med eders Brødre.
6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen.
8 Og de, hos hvem der bleve fundne Stene, de gave (dem) til Herrens Huses Liggendefæ i Jehiels, den Gersoniters, Haand.
4 Saa gave de Jakob alle de Fremmedes Guder, som vare i deres Hænder, og Ringene, som vare i deres Øren; og Jakob skjulte dem under Egen, som var hos Sichem.
69 De gave efter deres Formue til Gjerningens Liggendefæ, i Guld een og tredsindstyve tusinde Drachmer, og fem tusinde Pund Sølv, og hundrede Præstekjortler.
25 Og de grebe to af Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, og dræbte Oreb paa den Klippe Oreb, og Seeb dræbte de i den Viinperse Seeb, og de forfulgte Midianiterne; og de førte Orebs og Seebs Hoveder til Gideon fra hiin Side af Jordanen.
8 Og Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sine Pauluner, og han beholdt de tre hundrede Mænd (hos sig); og Midianiternes Leir var nedenfor ham i Dalen.
21 Thi jeg saae en god kostelig babylonisk Kappe iblandt Rovet, og to hundrede Sekel Sølv, og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og fik Lyst til dem og tog dem; og see, de ere skjulte i Jorden midt i mit Paulun, og Sølvet derunder.
9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.
14 Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
5 Tager af eder et Opløftelsesoffer til Herren; hver, som er villig af sit Hjerte, skal fremføre det, nemlig Herrens Opløftelsesoffer: Guld og Sølv og Kobber,
11 Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.
27 Og du skal halvdele det Rov imellem dem, som have angrebet i Krigen, som vare uddragne i Striden, og imellem al Menigheden.
24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.
53 Og Svenden udtog Sølvtøi og Guldtøi og Klæder, og gav Rebekka; men hendes Broder og hendes Moder gav han dyrebare Skjenk.
29 Hver Mand og Qvinde, hvilke deres Hjerte havde gjort frivillige til at fremføre til al Gjerningen, som Herren ved Mose havde befalet at gjøre, (ja) Israels Børn fremførte et frivilligt (Offer) til Herren.
14 Da forlode de Bevæbnede Fangerne og Rovet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt.
8 See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?
29 Da sagde En til den Anden: Hvo haver gjort denne Gjerning? og der de randsagede og eftersøgte, da sagde de: Gideon, Joas Søn, haver gjort denne Gjerning.
3 Gud har givet Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, i eders Haand, og hvad formaaer jeg at gjøre, som I? Der han havde sagt det Ord, da lod deres (hastige) Aand af fra ham.