Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at Mænd, som ere bittre i Sindet, ikke skulle falde an paa eder, og du skulde forspilde dit Liv og dit Folks Liv.
26Saa gik Dans Børn deres Vei; og Micha saae, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Huus.
27Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.
28Og der var Ingen, som friede (dem); thi den var langt fra Zidon, og de havde ingen Handel med (noget) Menneske, og den var i Dalen, som er ved Beth-Rechob; saa byggede de Staden (igjen) og boede derudi.
29Og de kaldte Stadens Navn Dan, efter Dans, deres Faders, Navn, som var født Israel; men Stadens Navn var fra Begyndelsen Lais.
13Og de gik derfra over paa Ephraims Bjerg, og de kom til Michæ Huus.
14Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
15Og de vege (af Veien) derhen og kom til den unge Karls, den Levits, Huus, i Michæ Huus; og de hilsede ham.
8Og de kom til deres Brødre i Zora og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad (sige) I?
9Og de sagde: Staaer op, og lader os drage op imod dem; thi vi have seet Landet, og see, det er saare godt; og I, I tie? værer ikke lade til at gaae hen, til at komme at eie Landet.
10Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.
11Da reiste derfra af de Daniters Slægt, af Zora og Esthaol, sex hundrede Mænd, omgjordede med Krigsvaaben.
6Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.
1I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Arv, hvor de kunde boe; thi dem var ikke end til den Dag faldet (nok) til Arv midt iblandt Israels Stammer.
2Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd, ja fra deres yderste (Grændser), stridbare Mænd, af Zora og af Esthaol, for at bespeide Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaaer hen, udforsker Landet; og de kom paa Ephraims Bjerg, indtil Michæ Huus, og bleve der om Natten.
3Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her?
6I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.
7Og der var en ung Karl af Bethlehem i Juda, (som hører) til Judæ Slægt, men han var en Levit, og han var fremmed der.
17Og de fem Mænd, som vare gangne til at speide Landet, gik op, (ja) de kom derhen (og) toge det udskaarne Billede og Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede; og Præsten stod for Portens Dør, og de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.
6Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.
15Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.
5Men i de Tider skal der ikke være Fred for den, som gaaer ud, og for den, som gaaer ind; men (der skal være) store Bulder over alle Indbyggerne i Landene,
22Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.
11og du skal sige: Jeg vil drage op i Landet, (der, hvor der ere) ubefæstede (Byer), jeg vil komme (over dem), som ere stille, som boe tryggeligen, som boe alle uden Mure, og have hverken Stænger eller dobbelte Porte,
25I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øine.
26Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem).
3(nemlig) fem Philisters Fyrster, og alle Cananiterne og Zidonierne og Heviterne, som boede ved Libanons Bjerg, fra det Bjerg Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
21Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaae Børn og Fæet, og hvad de havde at føre, foran.
22Der de vare langt fra Michæ Huus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Michæ Huus, sammenkaldte, og indhentede Dans Børn.
21Disse Mænd ere fredsommelige hos os, og ville boe i Landet og handle derudi; og see, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døttre til Hustruer og give dem vore Døttre.
6I Samgars, Anaths Søns, Dage, udi Jaels Dage ophørte Stierne; og de, som skulde gaae paa (banede) Veie, gik paa krogede Stier.
16Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
9Da droge Philisterne op og leirede sig imod Juda, og adspredte sig i Lechi.
3Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?
12Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:
25Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem.
19Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?
9Thi Folket blev talt; og see, da var der ingen af Indbyggerne af Jabes i Gilead.
9Da sagde de, den Ene til den Anden: Vi gjøre ikke ret, denne Dag er et godt Budskabs Dag, og skulde vi tie? dersom vi bie, indtil det bliver lys Morgen, da rammer vor Misgjerning os; saa gaaer nu, og lader os komme og give det tilkjende for Kongens Huus.
7Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
21Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.
11for Skytternes Lyd, iblandt de Steder, hvor (Vand) drages; der skulle de holde Samtale om Herrens Retfærdigheder, om Retfærdigheder imod hans Landsbyer i Israel; da reiste Herrens Folk ned til Portene.
5Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
1Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.