Dommerne 21:25

Original Norsk Bibel 1866

I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øine.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 19:1 : 1 Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.
  • Dom 17:6 : 6 I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.
  • Dom 18:1 : 1 I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Arv, hvor de kunde boe; thi dem var ikke end til den Dag faldet (nok) til Arv midt iblandt Israels Stammer.
  • 5 Mos 12:8 : 8 I skulle ikke gjøre efter alt det, som vi gjøre her idag, hver Alt, som er ret for hans Øine.
  • Dom 18:7 : 7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.
  • Sal 12:4 : 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
  • Ordsp 3:5 : 5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
  • Ordsp 14:12 : 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
  • Fork 11:9 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
  • Mika 2:1-2 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt. 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    6 I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.

    7 Og der var en ung Karl af Bethlehem i Juda, (som hører) til Judæ Slægt, men han var en Levit, og han var fremmed der.

  • 24 Saa vandrede Israels Børn derfra paa den samme Tid, hver til sin Stamme og til sin Slægt; og de udgik derfra, hver til sin Arv.

  • 8 I skulle ikke gjøre efter alt det, som vi gjøre her idag, hver Alt, som er ret for hans Øine.

  • 76%

    1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

    2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

    3 At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.

  • 1 I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Arv, hvor de kunde boe; thi dem var ikke end til den Dag faldet (nok) til Arv midt iblandt Israels Stammer.

  • 1 Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.

  • 47 Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.

  • 3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.

  • 5 Men i de Tider skal der ikke være Fred for den, som gaaer ud, og for den, som gaaer ind; men (der skal være) store Bulder over alle Indbyggerne i Landene,

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.

  • 8 Da gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke Nogen gaae til sit Paulun, og ei Nogen vige (herfra) til sit Huus.

  • 4 Thi Israels Børn skulle blive mange Dage uden Konge og uden Fyrste, og uden Offer og uden Støtte, og uden Livkjortel og (uden) Billeder.

  • 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 12 Men de sagde: Det er forloret; thi vi ville vandre efter vore Tanker, og gjøre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed.

  • 16 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.

  • 22 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Pauluner.

  • 7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.

  • 4 Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.

  • 3 Og (der skulle være) mange Dage for Israel, da (de skulle være) uden sand Gud og uden Præst, som underviser (dem), og uden Lov.

  • 28 Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

  • 6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod.

  • 1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!

  • 53 Stridsmændene havde røvet det, hver for sig.

  • 26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.

  • 19 Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde, men der skal være en Konge over os.

  • 10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?

  • 30 Og det skede, hver den, som det saae, han sagde: Saadant er ikke skeet eller seet fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægypti Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem.

  • 12 Og der I saae, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regjere over os; alligevel Herren eders Gud var eders Konge.

  • 27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.

  • 22 Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst og lad en Konge regjere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaaer, hver til sin Stad.

  • 9 Men de adløde ikke; thi Manasse forførte dem til at gjøre værre end Hedningerne, hvilke Herren ødelagde for Israels Børns Ansigt.

  • 1 Og Drengen Samuel tjente Herren for Elis Ansigt; og Herrens Ord var dyrt i de samme Dage, der udbrød intet Syn.

  • 20 I hans Dage faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme, og de gjorde en Konge over sig.

  • 1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær komme med dig; thi Herren er ikke med Israel, (ei heller) med alle Ephraims Børn.

  • 19 Men det skede, naar den Dommer døde, da vendte de tilbage og fordærvede sig mere end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede for dem; de lode Intet falde af deres Gjerninger eller af deres haarde Vei.

  • 10 Thi før disse samme Dage var Menneskers Løn ikke, og Dyrs Løn var ikke; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden, thi jeg havde udladt alle Mænd, hver imod sin Næste.

  • 8 I hans Dage faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt, og de lode en Konge regjere over sig.

  • 19 Og der blev ingen Smed funden i alt Israels Land; thi Philisterne sagde: At Ebræerne ikke skulle gjøre Sværd eller Spyd.

  • 20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.

  • 14 Naar du kommer i det Land, som Herren din Gud giver dig, og eier det og boer deri, og du siger: Jeg vil sætte en Konge over mig, ligesom alle Hedningerne, som ere trindt omkring mig,

  • 11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.

  • 6 Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.