2 Krønikebok 21:8
I hans Dage faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt, og de lode en Konge regjere over sig.
I hans Dage faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt, og de lode en Konge regjere over sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Men Herren vilde ikke fordærve Juda for Davids, sin Tjeners, Skyld, ligesom han havde tilsagt ham, at han vilde give ham et Lys iblandt hans Børn alle Dage.
20I hans Dage faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme, og de gjorde en Konge over sig.
21Derfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skede, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var omkring ham, dertilmed de Øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Pauluner.
22Dog faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna af paa den samme Tid.
9Derfor drog Joram frem med sine Øverster, og alle Vogne med ham; og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for Vognene.
10Dog faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt indtil denne Dag; da faldt (ogsaa) Libna af paa den samme Tid fra (at være) under hans Magt; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.
47Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
31Og disse ere de Konger, som regjerede i Edoms Land, førend der regjerede en Konge over Israels Børn,
17Fremdeles vare og de Edomiter komne og havde slaget Juda og ført Nogle fangne bort.
14Og Herren opreiste Salomo en Modstander, nemlig Hadad, den Edomiter; han var af Kongens Sæd i Edom.
15Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
12Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem,
21Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
19Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
19Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
1I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham.
19Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
16Og i det femte Jorams, Achabs Søns, Israels Konges, Aar, da Josaphat var Konge i Juda, blev Joram, Josaphats Søn, Konge i Juda.
18Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
43Og disse ere de Konger, som regjerede i Edoms Land, førend nogen Konge regjerede over Israels Børn: (nemlig) Bela, Beors Søn, og hans Stads Navn var Dinhaba.
44Og Bela døde, og Jobab, Serahs Søn af Bozra, blev Konge i hans Sted.
26Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke.
8Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?
7Dog vilde Herren ikke fordærve Davids Huus, for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saasom han havde sagt, at han vilde give ham og hans Børn et Lys alle Dage.
13Og han lagde Besætning i Edom, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
22Han byggede Elath og bragte den igjen til Juda, efterat Kongen laae med sine Fædre.
1Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig.
1Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.
5Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede otte Aar i Jerusalem.
18Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.
4Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
7Han, han slog ti Tusinde af Edom i Saltdalen, og indtog Sela i samme Krig og kaldte dens Navn Joktheel indtil denne Dag.
8Saa boede Esau paa det Bjerg Seir; Esau han er Edom.