1 Kongebok 11:14
Og Herren opreiste Salomo en Modstander, nemlig Hadad, den Edomiter; han var af Kongens Sæd i Edom.
Og Herren opreiste Salomo en Modstander, nemlig Hadad, den Edomiter; han var af Kongens Sæd i Edom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Gud opreiste ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba.
25Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og (det foruden) det Onde, som Hadad (gjorde); og han væmmedes ved Israel og blev Konge over Syrien.
26Og Jeroboam, Nebats Søn, en Ephrathiter af Zereda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enkeqvinde, (og som var) Salomos Tjener, han opløftede og Haanden imod Kongen.
27Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haanden imod Kongen: Salomo byggede Millo (og) tillukkede det aabne Sted paa Davids, sin Faders, Stad.
15Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
16Thi Joab og al Israel bleve der sex Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkjønnet i Edom.
17Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten; og Hadad var en liden Dreng.
8I hans Dage faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt, og de lode en Konge regjere over sig.
11Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi at Saadant har været hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visseligen rive Riget fra dig og give din Tjener det.
12Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.
13Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige (fra dig), een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners, Skyld og for Jerusalems Skyld, som jeg haver udvalgt.
20I hans Dage faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme, og de gjorde en Konge over sig.
6Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener, opreiste sig og faldt af fra sin Herre.
17Da drog Salomo til Ezion-Geber og til Eloth, til Havets Bred i Edoms Land.
21Der Hadad hørte i Ægypten, at David laae med sine Fædre, og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Pharao: Lad mig fare, at jeg maa drage til mit Land.
51Der Hadad døde, da bleve der Fyrster i Edom: den Fyrste Thimna, den Fyrste Alva, den Fyrste Jethet,
12Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem,
1Og Satan stod imod Israel, og han tilskyndte David til at tælle Israel.
1Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,
2af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.
47Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
1Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig.
26Og Kong Salomo lod gjøre et Skib i Ezion-Geber, som er ved Eloth, ved det røde Havs Bred i Edoms Land.
13Gak og kom ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke svoret din Tjenesteqvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne? hvorfor er da Andonja bleven Konge?
16Saa opvakte Herren imod Joram Philisternes og Arabernes Aand, som ere ved Morianernes Side.
9Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøiede sig fra Herren, Israels Gud, som var seet for ham to Gange,
40Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten indtil Salomos Død.
12af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
10Dog faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt indtil denne Dag; da faldt (ogsaa) Libna af paa den samme Tid fra (at være) under hans Magt; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.
11Thi Herren skal ophøie Rezins Modstandere over ham, og sætte hans Fjender tilsammen,
26Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke.
11Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
6Og Ahisar var Hofmester; Adoniram, Abdas Søn, var Rentemester.
5Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.
11Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.
6Og Salomo gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede ikke fuldkommeligen efter Herren, som David, hans Fader.
22Dog faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna af paa den samme Tid.
11Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?
23Og Kong Salomo svoer ved Herren og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil! Adonja skal have talet det Ord imod sit Liv.
7Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.
16den Fyrste Korah, den Fyrste Gaetam, den Fyrste Amalek; disse ere Fyrsterne af Eliphas i det Land Edom, disse vare Adas Sønner.