2 Kongebok 8:22
Dog faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna af paa den samme Tid.
Dog faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna af paa den samme Tid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8I hans Dage faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt, og de lode en Konge regjere over sig.
9Derfor drog Joram frem med sine Øverster, og alle Vogne med ham; og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for Vognene.
10Dog faldt Edom af fra (at være) under Judæ Magt indtil denne Dag; da faldt (ogsaa) Libna af paa den samme Tid fra (at være) under hans Magt; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.
20I hans Dage faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme, og de gjorde en Konge over sig.
21Derfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skede, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var omkring ham, dertilmed de Øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Pauluner.
17Fremdeles vare og de Edomiter komne og havde slaget Juda og ført Nogle fangne bort.
19Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
19Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
23Men det Øvrige af Jorams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
12Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem,
47Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
20Men han sagde: Du skal ikke gaae igjennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.
21Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.
1I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham.
20Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
6Paa den samme Tid bragte Rezin, Kongen af Syrien, Elath igjen til Syrien og udkastede Jøderne af Elath; og de Syrer kom til Elath og boede der indtil denne Dag.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
3Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
4Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
19Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
8Thi Judæ Børn havde stredet imod Jerusalem og indtaget den og slaget den med skarpe Sværd; og de havde sat Ild paa Staden.
8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
18Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.
29Og Josva og al Israel med ham gik over fra Makkeda til Libna, og han stred mod Libna.
8Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem:
22Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Pauluner.
18Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.
8Og der Rabsake kom igjen, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han hørte, at han var reist fra Lachis.
16Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.
17Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.
8Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.
22Og Juda gjorde det Onde for Herrens Øine, og de opvakte ham mere til Nidkjærhed end alt det, deres Fædre havde gjort, med deres Synder, som de syndede.
19Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
11Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen.
8Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne,
18Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
12Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun.
1Og Moab faldt af fra Israel efter Achabs Død.
8Og han opslog Judæ Dække; og du saae dig om paa den samme Dag om Rustning i Skovens Huus.
1Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig.
3Og send dem til Kongen i Edom, og til Kongen i Moab, og til Aminons Børns Konge, og til Kongen i Tyrus, og til Kongen i Zidon, ved de Buds Haand, som ere komne til Jerusalem, til Zedekias, Judæ Konge.
8Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?