Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Saa sagde Herren: For tre Tyri Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de overantvordede (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse til Edom, og de kom ikke Brødres Pagt ihu.
10Derfor vil jeg sende en Ild paa Tyri Muur, og den skal fortære dens Paladser.
12Derfor vil jeg sende en Ild i Theman, og den skal fortære Bozras Paladser.
13Saa sagde Herren: For tre Ammons Børns Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de sønderreve de Fruktsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke.
14Derfor vil jeg antende en Ild paa Rabbas Muur, og den skal fortære dens Paladser, under Skrig paa Krigens Dag, i Storm paa den Dag, (der er) Hvirvelvind.
1Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk.
12Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem,
13derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil udrække min Haand over Edom, og udrydde deraf Mennesker og Dyr; og jeg vil gjøre det øde fra Theman, og (indtil) Dedan skulle de falde ved Sværdet.
14Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.
15Saa sagde den Herre Herre: Fordi Philisterne. have handlet med Hevn, og have hevnet sig haardeligen med Røven efter (deres) Sjæls (Lyst), at fordærve med et evigt Fjendskab,
3Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken.
4Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
3Og jeg vil udrydde Dommeren midt af den, og ihjelslaae alle dens Fyrster med ham, sagde Herren.
4Saa sagde Herren: For tre Judæ Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de foragtede Herrens Lov, og holdt ikke hans Skikke, og lode deres Løgne forføre sig, hvilke deres Fædre have vandret efter.
3Saa sagde Herren: For tre Damasci Overtrædelsers Skyld og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have tærsket Gilead med jernskarpe (Tærskevogne).
6Saa sagde Herren: For tre Assas Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have bortført (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse, at overantvorde dem til Edom.
17Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
9Da skulle dens Bække blive omvendte til Beg, og dens Støv til Svovel, ja dens Land blive til brændende Beg.
8Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?
9Og dine Vældige, o Theman! skulle forskrækkes saare, paa det hver af Esaus Bjerg skal udryddes ved Mord.
10For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig.
6Saa sagde Herren: For tre Israels Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de solgte en Retfærdig for Penge, og en Fattig for et Par Skoe.
5Thi mit Sværd er blevet drukkent i Himlene; see, det skal nedfare over Edom og over mit Bands Folk til Dom.
5derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov;
17Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
5Fordi at du haver et evigt Fjendskab, og haver adspredt Israels Børn ved Sværdets (megen) Magt, i deres Fordærvelses Tid, den Tid, Misgjerning havde Ende,
9Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?
31Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
4Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.
10Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.
8Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
1Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig.
6Sandelig, jeg vil ikke ydermere spare Landets Indbyggere, siger Herren; thi see, jeg vil overgive Menneskene, hver i sin Næstes Haand og i sin Konges Haand, og de skulle sønderslaae Landet, og jeg vil ikke redde dem af deres Haand.
31Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
5Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).
11Herren haver fuldkommet sin Grumhed, udøst sin grumme Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvolde.
22Din Misgjerning haver en Ende, Zions Datter! han skal ikke mere lade dig bortføre; han haver hjemsøgt din Misgjerning, Edoms Datter! han haver aabenbaret dine Synder.
9Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, og skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk, som dette er?
18Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.
19(Der skal være) Mængde (hos) Mængde i den bestemte (Doms) Dal; thi Herrens Dag er nær i den bestemte (Doms) Dal.
19Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
8Flyer, vender eder, boer i de dybe (Stæder), I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Fordærvelse komme over ham til den Tid, jeg hjemsøger ham.
7Herre! kom Edoms Børn ihu paa Jerusalems (Hjemsøgelses) Dag, de, som sagde: Gjører bart, gjører bart indtil Grundvolden i den!
4Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.
19Landet er formørket i den Herre Zebaoths Grumhed, og Folket er som det, der fortæres af Ild, de skulle ikke spare, den Ene den Anden.
11Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.
25Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
13Thi jeg haver givet ham det tilkjende, at jeg vil være Dommer over hans Huus til evig (Tid) for den Misgjernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner gjorde sig foragtelige, og saae ikke mørkt paa dem.
37Og jeg vil knuse Elam for deres Fjenders Ansigt og for deres Ansigt, som søge efter deres Liv, og lade Ulykke komme over dem i min grumme Vrede, siger Herren; og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg haver gjort Ende med dem.